23948sdkhjf

CBI Isolering tager springet og tager på messe

I messehenseende er virksomheden CBI Isolering så grøn, som man kan blive. Men når det drejer sig om papirisolering, så er man både grøn og garvet.
- Vi har aldrig været på messe før, siger direktør Per Thomsen, men én gang skal jo være den første, og Per Thomsen har helt særlige grunde til at deltage på netop Building Green.

Der skal skabes kontakt til arkitekter og ingeniører, reklameres for virksomhedens papirisolering og et helt nyt facadeisoleringsprodukt, og så skal der gøres op med fordommene om cellulose-baseret isolering.

Ring til os!
Årsagen til, at CBI Isolering i sin femårige levetid ikke har deltaget på messer er, at man har haft susende travlt. Travlt med at skabe et godt grundlag for sine produkter, blandt andet ved at uddanne 65 isolatører på landsplan.

- Men nu er tiden kommet, hvor vi tør sige: Ring til os, fortæller Per Thomsen, der håber at skabe gode kontakter til ingeniører og arkitekter på Building Green.

- For os er messen en oplysningsmesse – ikke en ordremesse. Men vi er da selvfølgelig klar til begge dele, skulle muligheden byde sig, griner han.

Et opgør med fordomme
At det er de projekterende i byggeriet, Per Thomsen gerne vil have fat i, er ingen hemmelighed. Og han håber da også, at messedeltagelsen vil være medvirkende til, at papirisolering flytter ind i arkitekter og ingeniørers bevidsthed – også som et godt alternativ til andre former for isolering.

- Udfordringen for os i dag er at gøre op med fordommene og få dem manet i jorden. De projekterende har tidligere haft rigtig mange dårlige oplevelser med cellulose-baseret isolering. Der er jo altid dårlige materialer på markedet, der kæmper mod de gode, forklarer han.

Men Per Thomsen har en trumf i kampen mod de dårlige papirisoleringsmaterialer.

- Vores isolering er godkendt. Vi er certificeret i henhold til europæiske standarder, og så er vi CE-mærkede. Og så er vores produkt grønt, og det er helt klart en fordel, i den tid vi er i.

Noget nyt & noget gammelt
Når CBI Isolering stiller op på Building Green, bliver det med det papirbaserede isoleringsmateriale Isocell og et helt nyt produkt.

- Vi stiller selvfølgelig op med vores papirbaserede isoleringsmateriale, men derudover har vi en ny facadeisolering med puds med. Det er et produkt, der limes eller sømmes uden på huset med de samme egenskaber som vores almindelige isolering. Og det har vi store forventninger til, siger Per Thomsen, og tilføjer:

- Det er første gang, vi viser Pavatex, vores nye specialprodukt, frem, og vi har allerede inden messen oplevet stor interesse for produktet. Det er dog fra håndværkere, der er interesserede i at anvende produktet, men det tegner nu alligevel godt, slutter Per Thomsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079