23948sdkhjf
Del siden
Job

Senior Mechanical Engineer

Ønsker du at drive udviklingen af unik og avanceret mekanisk design? Og skal du være en del af et professionelt og engageret team, i en virksomhed, der vægter bæredygtighed højt? Så har du nu muligheden for at blive Senior Mechanical Engineer hos Eltronic!

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Midtjylland

Hos Eltronic udvikler vi intelligente mekaniske designløsninger til kundespecifikt produktionsudstyr, som sjældent eller aldrig er set før. 

I stillingen som Senior Mechanical Engineer får du en central rolle i den tekniske projektplanlægning samt i udviklingen og optimeringen af Eltronics interne processer og teknologier. Du får ansvar for design og beregning af komplekse designløsninger, hvor sikkerhedskrav og good engineering practice er integreret. 

Med din solide faglige ballast påtager du dig det tekniske ansvar og kan stå inde for sikkerheden og den faglige leverance, som I i teamet sammen har realiseret. Du sætter en ære i at lære fra dig og kan agere mentor for teammedlemmer samt sikre, at projekter forløber som planlagt, leveres rettidigt og inden for budget. 

Du bliver en del af et team på mere end 20 dygtige og fagligt stærke kollegaer, der tager del i den mekaniske udvikling lige fra idé og koncept til overdragelse. 

For at opnå succes i stillingen er det vigtigt, at du har gode kommunikative evner samt har flair for at omsætte høj kompleksitet til innovative og effektive designløsninger af høj kvalitet. Du besidder et godt overblik, kan analysere følgevirkninger, træffe beslutninger på vegne af teamet og sikre rettidig leverance. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Teknisk ledelse og planlægning.
  • Drive innovationsprojekter og bidrage til udvikling af nye produkter og teknologier.
  • Udfærdige konceptoplæg, design- og systemspecifikationer i samarbejde med øvrige faggrupper.
  • Udføre avanceret design og beregning op mod relevante designstandarder og tekniske krav.
  • Udarbejde detaljeret fremstillingsgrundlag og leverancespecifikationer.
  • Kvalitetssikre at det udførte arbejde lever op til krav og specifikationer. 
  • Udarbejde testprocedurer og specifikationer samt deltage i test af udstyr (FAT/SAT).
  • Løbende fokus på implementering af forbedringer.
  • Bidrage til et højt niveau af vidensdeling i teamet.

Stillingen refererer til Manager for Mechanical Design i Eltronic A/S, og din daglige base vil være på vores hovedkontor i Hedensted. 

Hos Eltronic er fleksibilitet og frihed under ansvar nøgleord. Vi har tillid til hinanden og sammen bidrager vi til et godt arbejdsmiljø, hvor faglig udvikling og work-life balance prioriteres. 

Faglige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund som maskiningeniør eller tilsvarende kombineret med minimum 7 års solid erfaring med planlægning og eksekvering af komplekse tekniske designløsninger.

Du er komfortabel med teknisk sparring på højt niveau og har indgående kendskab til 3D CAD-systemer. Inventor vil være en fordel, men ikke et krav. 

Du kommunikerer flydende på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Personlige kvalifikationer
Som person finder du det naturligt at kommunikere med relevante interessenter. Du arbejder struktureret og er god til at prioritere opgaver. Du har en proaktiv tilgang, og kan lide at lære fra dig. Du er nysgerrig og finder det motiverende at kunne forbedre og optimere arbejdsgange.

Som en tillidsvækkende teamplayer trives du i et uformelt miljø og bidrager positivt til den gode stemning.

Vi tilbyder
Eltronic tilbyder en spændende stilling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling i et inspirerende og dynamisk miljø. Eltronic værdsætter en flad organisationsstruktur, hvor medarbejdertrivsel er i fokus. Attraktive personaleforhold og løn efter kvalifikationer. 

I Eltronic differentierer vi os ved at opstille og bygge alle maskiner og anlæg i vores testfaciliteter. Det sikrer os at evt. fejl udbedres før levering, men ikke mindst at du som ingeniør ser dit produkt fødes og løbende kan være i dialog med montagen og f.eks. programmørerne, og modtage feedback for optimering samt læring.

Om os
Eltronic A/S er Danmarks førende automationshus med over 23 års erfaring og tæller mere end 250 kompetente ingeniører og teknikere. 

Eltronic A/S er en del af Eltronic Group – en ingeniørkoncern, der leverer intelligente specialløsninger, øger vore kunders konkurrenceevne og skaber bæredygtige forretninger i tæt samarbejde med vores kunder.

Eltronic A/S
8722 Hedensted
Midtjylland
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgning
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere information? Er du velkommen til at kontakte Manager for Mechanical Design, Søren Kongsted, på telefon: +45 2787 6601 eller mail: skd@eltronic.dk 

Send gerne din ansøgning og CV, hvis du skal være en del af Eltronic.

Samtaler vil blive afholdt løbende, da vi ønsker stillingen besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige.

Søg job

Send til en kollega

0.063