23948sdkhjf

Direktøren er fritstillet, formand og kasserer har trukket sig hos midtjysk energiselskab

Kort før jul kunne Gudenådalens Energiselskab (GUES) offentliggøre en prisstigning på varmen på 185 procent for selskabets forbrugere.

Efter voldsom kritik har formand Preben Sørensen og kasserer Per Dalgaard valgt at trække sig, mens direktør Jan Dansbo er opsagt og fritstillet med øjeblikkelig virkning.

Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Farvel til kasserer og formand

Årsagen til hele miseren er de beregninger, der ligger til grund for den store prisstigning.

"På et bestyrelsesmøde torsdag den 13. januar 2022 har bestyrelsen i Gudenådalens Energiselskab (GUES) udtrykt mistillid til formand Preben Sørensen og kasserer Per Dalgaard. Herefter valgte Preben Sørensen og Per Dalgaard begge omgående at trække sig fra bestyrelsen", fremgår det af en pressemeddelelse udsendt af GUES:

- Vi havde selv nikket ja, da prisstigningen blev meldt ud kort før jul, men efterfølgende satte resten af bestyrelsen sig ned og lavede nogle beregninger ud fra de data, vi havde, og nåede frem til andre tal, hvilket fik os til at stille os kritisk overfor formand og kasserer, siger energiselskabets nye formand, Allan Krantz Jensen.

Allan Krantz Jensen påpeger, at skiftet i bestyrelsen ikke skyldes sagen med lønsedlerne, der kom frem i sidste uge.

Fritstilling af direktør

Fredag den 14. januar besluttede den nye bestyrelse at fritstille direktør Jan Dansbo.

Hvad angår opsigelsen, så skyldes dette ikke er, at Jan Dansbo har været en dårlig direktor, men blot at man ønsker nye øjne på værket og en direktør, der vil arbejde mere fokuseret på bedre prisaftaler på gasmarekdet, oplyser bestyrelsesformanden til avisen.

Bestyrelsen arbejder på at indsætte en ny direktør i GUES hurtigst muligt.

Om situationen for varmepriserne

"Energipriserne har været faldende siden den 23. december 2021, hvor GUES udmeldte en voldsom prisvarsling. Bestyrelsen arbejder på at udsende en revideret, lavere pris for 2022", fremgår det af pressemeddelelsen fra GUES:

I løbet af næste uge vil bestyrelsen sende information ud om de fremtidige planer for GUES samt en fast maksimalpris for varmeforsyningen i 2022.

- Vi vil gøre vores bedste for at få optimal drift af vores anlæg og forretning og dermed sikre forbrugerne en stabil varme til bedst mulige pris, skriver Allan Krantz Jensen.

Ny bestyrelse

Senere torsdag den 13. januar mødtes den resterende GUES-bestyrelse, hvor den konstituerede sig på ny.

GUES Bestyrelsen består nu af følgende andelshavere:

• Allan Krantz Jensen (formand)
• Lars Bjerring Laursen (næstformand)
• Morten B. Madsen (kasserer)
• Gitte Bjørn
• Jesper Stenkjær
• Martin Sanderhoff
• Thomas Storm

Bestyrelsen udgøres nu af syv medlemmer. De manglende to bestyrelsesmedlemmer vælges på en kommende generalforsamling.

Kilde: Gudenådalens Energiselskab

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078