23948sdkhjf

Udsættelsen af Vesterhav Syd og Vesterhav Nord ikke andet end et hick-up

Danmarks største havmøllepark Horns Rev 3 er netop indviet. Byggeriet af den næste store havmøllepark Kriegers Flak er så småt ved at komme op i omdrejninger.

Så langt så godt.

Ikke desto mindre måtte Vattenfall, der står bag begge parker, se sig slået hjem, da man efter mange indvendinger og klager fra lokalbefolkningen kort før sommerferien meldte ud, at de to kystnære, og meget omstridte, havmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord skulle flyttes længere ud på havet.

Beslutningen blev taget, efter det allerede i foråret blev kendt, at Vattenfall måtte rykke deadline for begge parker med tre år på grund af et krav om nye miljøundersøgelser.
Nu står Vattenfall så over for at skulle skrue et helt nyt projekt sammen, men al denne virak om parkerne, utilfredsheden og den lokal modstand har ikke fået Vattenfalls danske landechef Michael Simmelsgaard til at tro mindre på mulighederne for vindenergi i Danmark.

- Der er helt klart potentiale i vindenergi i Danmark i fremtiden. Jeg tror, at det med Vesterhav Syd og Nord bare var et hick-up. Vi fortsætter ufortrødent, siger han.

Prisen skal overvinde folk
Da Vattenfall vandt retten til at opføre Horns Rev 3 var det med et bud på 77 øre pr. kWh, hvilket dengang var en historisk lav pris. Siden har Vattenfall vundet retten til Kriegers Flak med en pris på 37,2 øre pr. kWh. Prisen for havvind er ikke blevet dyrere - tvært om.

Og det er netop prisen, der skal omvende befolkningen.

- Jeg tror, at når vi får buddene på havmølleparken Thor og prisniveauet bliver kendt, så kommer der endnu flere positive toner, siger Michael Simmelsgaard.

Den lokale modstand forventer han altså bliver mindre i fremtiden.

- Det er vigtigt at holde en tæt dialog med de lokale. Der er mange vindmøller i Danmark. Der er også mange mennesker, og det kræver, at de har en forståelse for vind. Vi har behov for en positiv spiral skabt af unge mennesker, der vil vind, siger han.

Når det så er sagt, så er han helt på det rene med, at Vattenfall – og andre projektmagere inden for branchen – skal træde varsomt og med omhu, når der lægges planer for fremtidens vind både on- og offshore.

Hybridparker eller bare vind
Vattenfall har netop idriftsat en hybridpark i Holland. Den består af vindmøller, solceller og et batteri. Et koncept, der sagtens kan komme til Danmark, vurderer Michael Simmelsgaard.

Han understreger dog, at man holder sig til hybridparker på land – til vands har

Vattenfall leget med tanken om at kombinere havvindmøller med andre teknologier.

- I forbindelse med havmølleparken Ormonde var vi ude i at kombinere med gasturbiner, men droppede det igen. Jeg kan ikke udelukke, at vi på sigt vil kigge på en kombination af teknologier, men i øjeblikket holder vi os til ren vind, siger han.

Og det bliver rene vindparker af en vis kaliber, hvis man spørger Michael Simmelsgaard.

- I Holland har vi lige vundet to gange 750 MW. De nye parker bliver større og større lige som møllerne, slutter han.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109