Jeg vil gerne komme med en forudsigelse. På den kommende klimakonference vil værtsnationen Fiji bruge al sin taletid på at overbevise verden om, at ambitionen bør være en temperaturstigning på maksimum 1,5 grader i stedet for 2 grader. Samtidig vil alles øjne være rettet mod USA, der som bekendt har besluttet at forlade Paris-aftalen. Det er to modpoler i den internationale klimadebat, der støder sammen. Det skal nok give rabalder.

Scenen for den årlige klimadebat er denne gang flyttet til Bonn i Tyskland, hvor sekretariatet for FN’s klimakonvention, UNFCCC, har hovedkvarter.

De årlige klimatopmøder går på skift mellem verdensdelene. For to år siden indgik man den banebrydende klimaftale i Paris. Sidste år foregik det i Marrakesh i det nordlige Afrika. I år er det Fiji i Stillehavet, der har fornøjelsen. Men den opgave er lovlig stor for en lille østat, som derfor har allieret sig med Tyskland og hovedkvarteret i Bonn.

Det er et rigtigt godt valg. Tyskland er en stabiliserende kraft i et uroligt verdensbillede, hvor USA’s internationale engagement er svækket. Som en afgørende del af det europæiske samarbejde er Tyskland garant for et EU, som går foran i den internationale klimaindsats.

Det er en stor og hastende international opgave at knække klimakurven i tide. Bag det offentlige rabalder er der brug for at skabe fremdrift i forhandlingerne. Det vil Tyskland være garant for.

En ting er de politiske forhandlinger på klimakonferencen. Noget helt andet den udveksling af erfaringer og synspunkter, der foregår mellem virksomhederne. Her skal vi huske, at Tyskland er et meget vigtigt marked for dansk eksport i almindelighed og dansk eksport af energiteknologi i særdeleshed.

Den danske vareeksport til Tysklands 83 mio. forbrugere udgjorde 104,5 mia. kroner i 2016, hvoraf de 18,3 mio. kr. var energiteknologi. Eksport af energiteknologi fra danske virksomheder til Tyskland udgjorde dermed 17,5 procent af den samlede vareeksport til Tyskland. Generelt målt på den samlede danske vareeksport udgjorde energiteknologi eksport andelen i 2016 11,8 procent.  Tyskland er altså et meget vigtigt marked for danske energi- og klimaløsninger.

Potentialet for eksport til Tyskland er stort. Danmark står godt i Tyskland, men DI’s analyser viser også, at det især er delstaterne i det nordlige Tyskland, der køber danske produkter. Hvor andelen af den samlede vareimport er over 10 procent i de ”bedste” delstater, falder andelen til under 1 procent længere sydpå. Det skal være en prioritet fra dansk side at få hævet andelen i de befolkningsrige delstater og byer i det sydlige Tyskland. Det er for eksempel Baden-Württemberg, som er en delstat med høje energipolitiske ambitioner.

DI deltager på COP23 i Bonn sammen med State of Green og DI medlemmer som Danfoss, DONG/Ørsted, Rambøll, Velux, Rockwool og Kamstrup. Det er virksomheder, som har løsninger i hele energiværdikæden.  Fra regeringens side vil fokus netop være samarbejde med det sydtyske marked.

Et element, som DI vil slå et slag for, er udbredelse af markedsbaseret regulering også kaldet ”Carbon Pricing”. Når vi sætter en pris på CO2, bliver de klimavenlige teknologier mere efterspurgte. Det er godt for klimaet og for dansk eksport at gøre den grønne omstilling mere markedsbaseret. Derfor har DI tilsluttet sig initiativet ”Carbon Pricing Leadershop Coalition” med Verdensbanken som sekretariat.

COP23 bliver en ”teknisk” konference. Der kommer altså ikke en stor politisk aftale ud af Bonn. Men det vil alligevel være en vigtig prøve på det internationale sammenhold to år efter Paris. Vi vil bidrage til dette sammenhold ved at demonstrere vilje og komme med praktisk løsninger fra de danske virksomheder.

Så ja, klima rimer på Bonn – det er DI’s ønske!

Artiklen er en del af temaet Klumme.