Kundeselskabet Norlys skal over de kommende måneder skille sig af med op mod 10 procent af medarbejderne.
Det har ledelsen orienteret medarbejderne om på et fællesmøde torsdag formiddag, erfarer Energy Supply.
Oplysningerne er efterfølgende blevet bekræftet af Norlys.
Årsagen til fyringsrunden skal findes i den omfattende integration af mobilselskabet Telia, som Norlys sidste år købte i en milliardhandel.