Siden 2022 har de danske politikere ikke taget yderligere skridt for at sikre et endeligt stop for gasfyr i danske hjem.
Og det møder skarp kritik fra en stribe organisationer, herunder Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme og Concito, der kalder situationen "uholdbar".
- På bare tre år er Danmark gået fra at gå forrest i at udfase gas i rumopvarmningen til nu at stå med faldende fjernvarmekonverteringer og varmepumpesalg. Det er den forkerte udvikling, skriver 12 organisationer i en samlet opfordring til Regeringen.