Et stabilt, konkurrencedygtigt og grønt energisystem fås bedst ved at binde de tre store forsyningssystemer – el, gas og fjernvarme – sammen.

På den måde kan vi i perioder med rigelige mængder af strøm fra sol og vind bruge fjernvarmen og gasnettet til at lagre el-energien billigt og til at drive varmepumper i fjernvarmen. På andre tidspunkter, hvor solen er gået ned og vinden løjet af, kan gas- og fjernvarmesystemerne med eksisterende kraftvarmeenheder levere strøm til danskernes el-kontakter.

Men for at komme i mål med et CO2-frit samfund kræver det en sund økonomi i alle tre systemer. Selvom om jeg godt forstår motivet, så er det aldeles utilstrækkeligt alene at satse på el ved at barbere hele elafgiften ned, selvom vi alle er enige om, at el på sigt skal fylde mere i energisystemet.

Hvis elafgiften fjernes vil det efterlade et hul i statskassen på knap 13 milliarder kroner og sætte de mange gode energibesparende indsatser over styr. Indsatser som vi over en årrække har brugt næsten 10 milliarder kroner på. Godt nok vil husholdninger spare omkring 4.700 kroner årligt på ikke at skulle betale elafgifter, hvilket lyder umiddelbart fristende. Det er det dog ikke for industrien, som vil blive efterladt medekstraudgifter i elsektorens drøm.

En 0-afgift på strøm vil nemlig kalde på store investeringer i både el-distributionsnettet, i flere el-produktionsanlæg, i stærkere kabler til udlandet og i dyre el-batterier. Det vil resultere i mærkbart højere priser for strøm for industrien og være en bet for husholdningerne, der troede, de kunne lune sig med 4.700 kroner.

Hvis de øgede investeringer øger elselskabernes indtægtsramme med fx 20 øre/kWh, koster det en husholdning mindst 1.000 kr. årligt, mens industrien, der nu stort set ingen afgift har på el, får væsentlige ekstraudgifter til skade for deres konkurrenceevne.

Og derudover er der også en bagside for både gas- og fjernvarmesektoren, da en 0-afgift blandt andet vil betyde, at elvarme med individuelle varmepumper trods en dyr investering bliver så attraktiv, at selv eksisterende gas- og fjernvarmekunder fristes til at skifte det ud med små varmepumper.

Det vil fjerne grundlaget for fjernvarmen, hvor en af de vigtigste betingelser for, at fjernvarmen kan levere konkurrencedygtige varmepriser, er, at der i et forsyningsområde med fjernvarme er tilsluttet et passende antal kunder.

Det bliver dyrt at være tilbage, og man risikerer at tabe ellers velfungerende fjernvarmenet på gulvet. Ligeledes tabes disse fjernvarmenets evne til at hjælpe elsystemet med at balancere sol og vind.

Endelig er der ikke noget stærkt miljømæssigt argument for helt at fjerne elafgiften. For selv med den nuværende grønne omstilling vil der være en hel del CO2-udslip i elektriciteten, viser Energistyrelsens basisfremskrivning. Og den mængde vil kun blive øget, hvis elafgiften helt fjernes, da vi må forvente, at det vil betyde et stærkt øget elforbrug, hvorfor Danmark så er nødt til at importere mere kul-baseret strøm fra vores nabolande mod syd.

Den smarte løsning er derfor at lave en målrettet og afpasset sænkning af elafgiften, hvor effekten er størst.

Dansk Fjernvarme mener, at elvarmeafgiften til kollektiv varme skal halveres for på den måde at elektrificere fjernvarmen yderligere, så Danmark kan blive bedre til at udnytte den grønne strøm fra vindmøller på de meget blæsende dage. Det vil også gøre fjernvarmen mere grøn, da de store eldrevne varmepumper vil fortrænge naturgas.

Et andet argument for en målrettet sænkning er, at de omkring 200 kraftvarmeselskaber, der ved udgangen af 2018 mister deres grundbeløb og skal finde anden forsyning end kraftvarme og gaskedler. Den umiddelbart billigste forsyning er i dag kedler med afgiftsfri biomasse, fordi de store varmepumper er belagt med afgifter.

Grøn Energi har i tidligere analyser vist, at ved en halvering af den nuværende elvarmeafgift vil de store, kollektive varmepumper typisk kunne forsyne sine kunder billigere end med biomassekedler.

I Sverige har man gennemført en smart og målrettet sænkning af elafgiften for fx at udnytte overskudsvarme og sikre øget fleksibilitet i energisystemet ved at styrke den kollektive varmeforsyning.

Vi bør derfor inspirere os af den svenske løsning, fordi det både kan fremme store eldrevne varmepumper i fjernvarmen, og fordi det er en klog måde at binde energisystemerne sammen på.

Artiklen er en del af temaet Klumme.