23948sdkhjf

Næstved Fjernvarme investerer 900 millioner i nye produktionsanlæg

Næstved Fjernvarme tilbyder nu fjernvarme til 4.900 ejendomme i Næstved by. 

Samtidig investerer selskabet i ny produktionskapacitet i form af to halmkedler på tilsammen 26 MW,  en el-kedel på 30 MW og to varmeakkumuleringstanke på hver 2.000 m3. Det nye produktionsanlæg placeres i det nye erhvervsområde Øverup Krog i det nordøstlige Næstved.

Projektforslaget er fremsendt til Næstved Kommunes behandling og godkendelse. Udover Kommunens godkendelse kræver projektet tilsagn om statstilskud på 66 millioner kroner, før projektet kan gennemføres.

- Vi er glade for at Næstved Fjernvarme kan bidrage til den grønne omstilling væk fra fossilt brændsel og afhængighed af gas. Vi håber at vi vil glæde mange borgere, som nu får mulighed for at tilslutte sig fjernvarmenettet, siger bestyrelsesformand Kristoffer Petersen.

Når de formelle myndighedsgodkendelser er på plads, udrulles fjernvarme i de enkelte områder når mindst 60 procent af husstandene har sagt ja-tak til fjernvarme.

Næstved Fjernvarme vil snarest indkalde til et informationsmøde for alle interesserede, hvor planen og betingelser for at modtage fjernvarme vil blive gennemgået nærmere. Når salgsarbejdet til de enkelte områder starter, afholdes der ligeledes informationsmøder.

Energimiks

Med projektet får Næstved Fjernvarme en langt større diversitet i sin varmeproduktion. Der bliver flere strenge at spille på i form af el, halm og affald, hvor selskabet i dag kun har affald og gas. 

- Det betyder, at vi fremadrettet er mindre sårbare overfor prisudsving på de forskellige brændsler, siger Kristoffer Petersen. 

Udover de produktionsenheder der er nævnt, arbejder Næstved Fjernvarme også på etablering af en vindmølle, som også kan indgå i det samlede produktionsmix.

Med denne investering medvirker Næstved Fjernvarme også til afbalancering af el-nettet. 

- Det betyder, at vi kan aftage strøm og gemme energien i akkumuleringstankene når vindmøllerne producerer for meget. Fjernvarmesystemet fungerer således som et batteri, forklarer Kristoffer Petersen. 

Udvidelsen af fjernvarmenettet kommer til at foregå over en periode på 5 år fra 2024 til 2028.

Den samlede investering beløber sig til 900 mio.kr.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079