23948sdkhjf

HV-felt og transformerstation i Green Lab skal uddanne arbejdskraft til den grønne omstilling

Skive College har modtaget 275.000 kr. fra Norlys Vækstpulje. 

Tilskuddet skal bruges til udviklingsarbejde af kravspecifikation, ingeniørberegninger og skitseringer af et HV-regulerings- og transformerfelt i GreenLab Skive.

- Vi er rigtig glade for bevillingen fra Norlys Vækstpulje, som betyder, at vi nu kan planlægge og lave et solidt grundlag for etablering af et arbejdsbaseret praktisk undervisningsmiljø på el-forsyningsområdet, udtaler Jens Høffner, udviklingschef på Skive College.

Uddannelsesfællesskab i GreenLab 

GreenLab er en grøn industripark og dermed en unik platform for etablering af et innovativt uddannelsesfællesskab, med gode muligheder for at få kompetencer og viden bundet sammen med praktisk læring.

- Vi er glade for at udvide samarbejdet med Skive College, og sammen skabe et miljø, der muliggør test og uddannelse i storskala. Vi oplever et stort behov for at være fremsynet på uddannelsesområdet og udvikle kompetencer, viden og færdigheder der accelererer den nødvendige grønne omstilling og sikre fremtidens arbejdspladser. Vi ser dette som første af flere skridt mod at koble industri og læring med fremtidens kompetencer, og har allerede nu reserveret en plads i parken til Skive College såvel som til et innovations- og uddannelsescenter, fortæller Thomas Hagelund Helsgaun, COO, GreenLab.

Arbejdskraft til den grønne omstilling

 Elforsyningen i Danmark er udfordret grundet den grønne omstilling som kræver store investeringer i vind- og solparker, som i løbet af en kort årrække skal dække hele Danmarks elforbrug og skabe eksport af el til Europa. Der er derfor brug for en væsentlig forøgelse af arbejdsstyrken inden for vind, sol og elforsyning. 

Det gør Skive College i forvejen noget ved med deres elektrikeruddannelse med fokus på grøn energi, hvor målet er, at de uddannede elektrikere får arbejde i vind-, sol- og forsyningsbranchen.

Med etableringen af et workbaseret lærings- og undervisningsmiljø i GreenLab får området tilføjet nye og mere praksisnære undervisningsrammer. Det vil også kunne være med til at løfte behovet for efteruddannelse af el-fagligt og teknisk personale i elbranchen.

- Timingen af dette projekt er perfekt i forhold til regeringens opskalering af nationale investeringer i elforsyning og opsætning af vind- og solcelleparker, fortæller Jens Høffner, udviklingschef på Skive College.

Se nøgletal for:
Læs mere om: norlys vækstpulje
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.534