23948sdkhjf

To selskaber byder ind på Danmarks første udbud om lagring af CO2

Det første udbud af tilladelser til lagring af CO2 i den danske undergrund i Nordsøen blev igangsat den 15. august 2022.

Energistyrelsen har ved ansøgningsfristens udløb den 1. oktober modtaget to ansøgninger.

Tre selskaber er involveret i ansøgningerne: et konsortium bestående af INEOS og Wintershall Dea International samt TotalEnergies EP Danmark A/S. Desuden vil Nordsøfonden få en andel på 20 procent i alle de kommende licenser.

- Vi er i Energistyrelsen meget glade for selskabernes interesse for at lagre CO2 i Nordsøen. Det viser, at de også ser et stort potentiale i CO2-lagring i den danske undergrund. Fangst og lagring af CO2 spiller en væsentlig rolle i den danske klimapolitik, og det er derfor en vigtig milepæl at skulle behandle de første ansøgninger om fuldskala CO2-lagring, siger kontorchef i Energistyrelsen Henrik Sülsbruck i en pressemeddelelse.

Energistyrelsen vil i den kommende tid gennemgå ansøgningerne og vurdere den tekniske og finansielle kapacitet og de arbejdsprogrammer, selskaberne har fremlagt i ansøgningerne.

Inden tilladelserne gives, skal klima-, energi-, og forsyningsministeren efter reglerne i undergrundsloven forelægge en redegørelse for Folketingets Klima-, Energi-, og Forsyningsudvalg om, hvilke tilladelser ministeren agter at udstede. 

Det forventes, at eventuelle tilladelser vil blive udstedt i begyndelsen af 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093