23948sdkhjf

Han skal være ny forretningschef og markedsdirektør for Offshore Wind Engineering hos Niras

Med ansættelsen af Thor Ugelvig Petersen, der den 1. september starter som ny forretningschef og markedsdirektør inden for Offshore Wind Engineering, fortsætter Niras sin satsning inden for grøn energiomstilling.

Thor Ugelvig Petersen har en ph.d. i offshore vind-fundamenter og havbundsinteraktion, og kommer fra en ledende rolle i DHI, hvor han blandt andet har beklædt positionerne som Vice President for den globale forretningsenhed Offshore Wind og adm. direktør for DHI-Danmark.

Thor Ugelvig Petersen skal indgå som en central del af Niras' nye strategiske indsats inden for grøn energiomstilling, som kaldes Greensition. Han vil primært stå i spidsen for at opbygge og udvide markedet for teknisk rådgivning inden for offshore vindområdet. 

Dette område rummer store potentialer de næste mange år som følge af den forventede eksplosive vækst inden for grøn energi, lyder det fra Niras.

- Offshore vind kommer efter planen til at opleve massiv vækst de kommende mange år både i Danmark og internationalt, og Niras har været med på denne rejse de første 30 år inden for miljø- og ingeniørmæssig rådgivning. Hvis man skal kunne realisere de mange ambitiøse planer, så er det bydende nødvendigt at effektivisere, optimere og reducere tidsforbruget i planlægnings- og designfaserne. Her har Niras et kæmpe potentiale for at levere kompetente og relevante state-of-the-art løsninger, der bygger på erfaring og innovative løsninger, siger Thor Uglevig Petersen.

Opruster

Niras meldte tidligere på året ud, at rådgivervirksomheden de kommende år vil lave en stor, målrettet satsning inden for grøn energiomstilling, som man kalder Greensition. 

Niras vil således dedikere 13 procent af sit overskud de kommende år til netop dette område, og man er ved at ruste op med en lang række nye ansættelser.

- Ansættelsen af Thor Ugelvig Petersen er endnu et signal om, at vi ønsker at tiltrække de absolutte bedste kapaciteter inden for bæredygtig energi og grøn omstilling. Vi ser en stor interesse for GREENsition fra både kunder og potentielle medarbejdere,  siger Carsten Heine Lund, der er Senior Vice President for Infrastruktur i Niras.

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157