23948sdkhjf

Ny direktør vil gøre Rønne til testcenter for grønne brændstoffer

I Rønne har den nye havnedirektør sat alle kræfter ind på at havnen positioneret til fremtidens Ptx-projekter. Målet er at blive testcenter for produktion og være stedet, hvor skibene tanker grønt

Lars Nordahl Lemvigh tiltrådte som direktør 1. maj, hvor han overtog posten fra Thomas Bendtsen, der nåede 10 år i spidsen for det bornholmske foretagende.

- Jeg har fået en rigtig god start. Jeg har brugt tiden på at granske de indre linjer, men jeg har også rakt ud til nye og eksisterende samarbejdspartnere og kunder for at tage en dialog med dem. Det er gået super godt, siger Lars Nordahl Lemvigh.

Tung ledelseserfaring

Den 57-årige Lars Nordahl Lemvigh træder ind i rollen tung ledelseserfaring fra flere stillinger som direktør i selvstændige offentlige virksomheder bl.a. DSB og Trekantområdets Brandvæsen. Siden 2017 har han fungeret som styrelsesdirektør i Gældsstyrelsen.

Nu skal prøve kræfter med havneaktiviteter, og her er den grønne omstilling i særlig fokus for den nye mand for bordenden.

Større i offshore

- Lige nu skal vi levere på tid, kvalitet og økonomi på de projekter, vi har forpligtet os til. Bagefter skal vi finde ud af, hvad næste step skal være i retning af varetage større opgaver inden for offshore. Vi skal med på den grønne omstilling og udvikling og produktion af grønne brændstoffer. Vi vil gerne være testcenter for produktion og være stedet, hvor skibene tanker grønt, siger Lars Nordahl Lemvigh.

Der er kunder i det marked, som har brug for sådan nogle som os, og der skal vi stå klar til at understøtte det, siger Lars Nordahl Lemvigh Lars Nordahl Lemvigh, direktør, Rønn Havn

Fra Rønne holder direktøren også nøje øje med den energi-aftale, der blev indgået i Esbjerg i maj, der blandt andet vil etablere 150 GW havvind i Nordsøen inden 2050.

- Vi er klart opmærksomme på det, der sker ude i verden, og særlig aktuel er Esbjerg-aftalen og måske også en fremtidig udbygning af vindenergi i Østersøen. Der skal vi være med og være klar. Der er kunder i det marked, som har brug for sådan nogle som os, og der skal vi stå klar til at understøtte det, siger Lars Nordahl Lemvigh.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079