23948sdkhjf

En udfordring at få gaskunder i Blokhus og Hune over på fjernvarme

680 husstande i Blokhus og Hune har naturgas, men det er ikke så lige til at få dem over på fjernvarme.

Det nærmeste energiværk, der kan levere fjernvarmen, er Jetsmark, og værket forsyner godt 1700 husstande i Pandrup og Kaas med varme og har ikke umiddelbart mulighed for at forsyne flere.

Det skriver Nordjyske.

- Vi er meget positivt stemt overfor et samarbejde, men den nuværende kapacitet gør, at vi ikke har overskudskapacitet til at dække det nye forsyningsområde, siger Jesper Smidt, der er formand for bestyrelsen i Jetsmark Energiværk.

Han ser to scenarier for sig. Det ene er en stikledning, som ikke er muligt med den nuværende kapacitet, og det andet er etablering af et decentralt fjernvarmeværk, som de nye forbrugere i givet fald selv skal betale for.

I næste uge er der møde mellem Jetsmark Energiværk og Jammerbugt Forsyning, hvor der skal kigges på eventuelle løsninger.

Redaktionen/hsm

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11