23948sdkhjf

Reaktorskibe på vej! A-kraftens maritime ambassadører øjner første prototypeskib i 2030

Allerede omkring 2030 vil et prototypeskib med fremtidens bud på kernekraftsfremdrift til handelsflåden lægge fra kaj et sted i USA, lyder forudsigelsen fra britisk virksomhed. Og de første beregninger over driftsøkonomi og servicefart bør få alle skibsredere til at spidse øre, lyder det fra de skibsingeniører, der arbejder for at give kernekraften et comeback i handelsflåden

Færre containerskibe til at transportere den samme mængde containere.

Sådan lyder løftet fra et internationalt konsortium, der arbejder på at give kernekraften et veritabelt comeback i international shipping.

Der er massiv optimisme i den del af branchen, der arbejder for at gøre nuklear fremdrift i handelsflåden til virkelighed.

Optimismen skyldes bl.a., at et containerskib med reaktorteknologi i motorrummet vil producere billig energi i overmål, hvilket betyder, at slow steaming kan blive forvist til en plads i de maritime historiebøger.

- Et større containerskib med reaktorteknologi vil kunne hæve servicefarten betragteligt helt uden, at det vil påvirke driftsøkonomien negativt, forklarer Giulio Gennaro, teknologidirektør i den britiske virksomhed Core Power, som netop nu investerer massivt i at komme først med reaktorteknologi til en rederibranche, der tørster efter at reducere sit CO2-aftryk uden at nybygnings- og driftsomkostninger løber løbsk.

Seriøs kandidat

Han holdt for kort tid siden et velbesøgt oplæg under WMTC-konferencen, som fandt sted i København.

Virksomheden har som ambition at kunne søsætte det første prototypeskib med kernekraftsfremdrift enten lige før eller lige efter 2030. Der skal være tale om et fuldskala-fartøj, f.eks. en selvsejlende pram eller lignende, som designes, certificeres og bygges i samarbejde med de amerikanske myndigheder, hvor f.eks. klassificeringsselskabet ABS, har mangeårige erfaringer med A-kraft i skibsfarten. 

Når først et kernekraftskib er i drift er de daglige omkostninger meget lavere, og allerede efter seks års drift er investeringen tjent hjem Giulio Gennaro, teknologidirektør, Core Power

Det er dermed også første gang i årtier, at en civil aktør i global shipping arbejder så målrettet på at gøre kernekraft til seriøs kandidat som afløser for det klassiske to takts-maskineri, som har behersket verdenshavene gennem et langt århundrede. Den britiske virksomhed forudser desuden, at mindre, men hurtige containerskibe vil få en renæssance som følge af større udbredelse af reaktorteknologi i skibsfarten.

- De mindre skibe vil sejle så hurtigt, at de udfylder den samme rolle som nutidens store containerskibe -blot med meget mere fleksibilitet.

Virksomheden forudser, at fremtidens containerskibe vil sejle med en servicefart på mellem 25 og 30 knob, hvor 18 knob er det typiske i dag. For med en reaktor ligger hovedudgiften på anskaffelsesprisen og ikke på de løbende driftsomkostninger. Med andre ord: Når først reaktoren er på plads i skibet producerer den energi til fremdrift i rigelige mængder – og dette overskud af energi kan lige så godt udnyttes til at banke servicefarten helt op under loftet.

Skyhøje omkostninger? 

Men hvad med de formodentligt skyhøje omkostninger til køb af en A-kraft reaktor og senere til opretholdelse af massive sikkerhedsprocedurer?

Kernekraft er måske smart og indlysende på papiret, men en hvilken som helst skibsreder vil instinktivt bekymre sig for, hvordan sikkerhedsprocedurer og certifikationer og specialuddannet mandskab vil få et hvilket som helst nybygningsbudget til at eksplodere.

Og hvis ikke skibsrederne kan se en potentielt set god forretning i at investere i et A-kraft-skib, vil der heller ikke blive sat gang i det omfattende arbejde, som i de kommende år vil skulle definere det globale regelsæt, der er nødvendigt for at en større flåde af kernekraftskibe kan blive sat i ordre hos værfterne.

- Vi har naturligvis kastet store ressourcer ind i at belyse dette spørgsmål, lyder det fra Giulio Gennaro. 

Han fortsætter:

Samlet regnestykke

- Vores beregninger viser kort fortalt, at initial-investeringen ganske rigtigt er noget højere, hvis en skibsreder ønsker at investere i et større containerskib med reaktorteknologi. Men når først skibet er i drift er de daglige omkostninger meget lavere, og allerede efter seks års drift er investeringen tjent hjem. Så set over hele skibets levetid er det hævet over enhver tvivl, at skibet som minimum vil være på niveau med et konventionelt skib når det kommer til driftsomkostninger, siger Giulio Gennaro. Herefter spiller han sin endelige trumf på bordet:

- Men hertil kommer pointen med servicefarten. Slow steamning betyder som bekendt, at der skal flere skibe til at løse den samme transportopgave. En reaktor om bord på et handelsskib producerer så meget energi så billigt, at det vil være helt problemfrit at hæve servicefarten markant. En skibsreder, der vil skulle betjene en specifik streng i sit netværk vil derfor kunne nøjes med færre skibe til at løfte opgaven, hvis han vælger et containerskib med reaktor i motorrummet.

Ændringer i handelsruter

I det hele taget forudser Giulio Gennaro, at en indfasning af kernekraftskibe vil medføre adskillige ændringer i handelsruterne.

- A-kraft vil betyde, at mindre skibe vil kunne generere større indtægter til rederierne. Samtidig vil det overskud af energi, der produceres om bord på skibet og som medfører højere servicefart betyde, at nye sejlruter vil vinde indpas. Flere skibe kunne f.eks. tænkes at springe Suez Kanalen over og i stedet tage turen ned omkring Afrikas sydlige spids, forklarer Giulio Gennaro. 

Han er helt på rene med, at langt de fleste skibsredere på nuværende tidspunkt overhovedet ikke tager reaktorteknologi seriøst som en fremtidig fremdriftsform i handelsflåden – hverken på kort eller mellemlang sigt.

- Da vi gik i gang med dette arbejde, blev vi betragtet som rumvæsener – slet og ret. Det er blevet bedre nu, men holdningen blandt rederierne er naturligvis afventende, og det derfor, at det bliver så vigtigt at få en prototype i drift, der kan vise omverdenen, at det hverken er unødvendigt risikabelt eller meget dyrt at drive et skib med reaktorfremdrift.

En reaktor om bord på et handelsskib producerer så meget energi så billigt, at det vil være helt problemfrit at hæve servicefarten markant Giulio Gennaro, Core Power

- Mange skibsredere tænker helt naturligt, at det bliver dyrt. Og det bliver naturligvis en del dyrere at bygge et skib med reaktorteknologi frem for et konventionelt skib med to takts-maskineri. Vi forestiller os da heller ikke, at en skibsreder nu skal til at påtage sig ansvaret som ejer af - og ansvarlig for - en A-kraft reaktor. Vi arbejder med en model, hvor et selskab påtager sig ejerskabet af disse skibe og som tager ansvaret for vedligehold og certificering, hvorfor skibsrederen ikke kommer til at påtage sig ansvaret for at eje en A-kraft reaktor, men kan nøjes at lease og drive det pågældende skib, forklarer Giulio Gennaro.

Nødvendig opgave

Virksomheden er som sådan ikke en virksomhed, der vil udvikle og producere A-kraft reaktorer. Man er skibsingeniører, der har sat sig for at få de lovende udviklingsperspektiver inden for den såkaldte smeltetsalt-reaktorteknologi gjort til et realistisk fremdriftsteknologi i skibsfarten. Selskabet agter at gå i partnerskab med en dedikeret udvikler og producent af reaktorer.

- Det er en helt nødvendig opgave, som vi påtager os. A-kraft er den suverænt bedste energiform som mennesket kan producere, men energiformen har desværre et meget dårligt omdømme. Og der er nogle sikkerhedsmæssige aspekter, der skal håndteres. Men det kan sagtens lade sig gøre på en ansvarlig måde og med brug af de reaktorformer, som aldrig vil kunne skabe ulykker i den målestok, som de fleste mennesker har siddende i baghovedet som den store fare ved A-kraft. Min grundpointe er, at når det gælder en mastodont-opgave som skibsfartens decarbonisering kan vi på ingen måde tillade os ikke også at sætte fuld kraft under ibrugtagningen af reaktorteknologi som fremdrift i handelsflåden.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Se seneste nyhedsbrev ???id_11737???

Send til en kollega

0.156