23948sdkhjf

Norlys ansætter tele-veteran i ny direktørstilling

Norlys vil styrke kundernes oplevelse på tværs af energi- og teleområdet. 

Derfor henter koncernen Brian Borella Wulf – der har mere end 15 års erfaring fra telebranchen – ind som ny kommerciel direktør.

Det oplyser Norlys i en pressemeddelelse

Han tiltræder den 4. august og får det overordnede ansvar for kundeservice, marketing og salg på tværs af Norlys’ privat-, erhvervs- og mobilforretning samt internet, tv og energi. Ifølge Norlys er ansættelsen et led i en strategisk oprustning på kundeområdet efter fusionen med Telia Danmark.

Brian Borella Wulf har de seneste seks år været salgsdirektør i Atea Danmark og har tidligere haft ledende roller i både Telenor og TDC. Hans opgave i Norlys bliver at styrke salget og forbedre kundeoplevelsen gennem en indsats, der skal binde energiprodukter og teleydelser tættere sammen.

- Tillid fra vores kunder skal fortjenes. Vi skal give dem en service, der er så god, at de får lyst til at købe flere produkter fra os på tværs af energi og tele, siger Brian Borella Wulf. 

Norlys har allerede igangsat en række tiltag på kundeområdet, herunder reducerede svartider, udfasning af gamle it-systemer og uddannelse af kundevendte medarbejdere. Ifølge selskabet er målet at øge andelen af henvendelser, der løses ved første kontakt, samt at forbedre salget især på erhvervsmarkedet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067