Politikere i svær linedans: Nu skal der udpeges energizoner - og de kommer til at genere folk
Thisted Kommunalbestyrelse har givet sig en bunden opgave. I løbet af 2022 skal der skabes rammer for planlægning af minimum tre til fire "energizoner", hvor de anlæg, vindmøller, solceller eller biogas, der skal producere fremtidens grønne energi, skal stå.
Det ligger fast, efter at kommunalbestyrelsen på ugens møde vedtog en klimastrategi for Thy og herunder også sagde "ja" til, at arbejdet med at udpege energizonerne sættes i gang. Strategien er en fortsættelse af det arbejde, som i september sidste år blev udmøntet i rapporten "Klimavisioner for Thy" udarbejdet af Klimaalliancen Thy (KAT), der foruden Thisted Kommune omfatter Thisted Vand, Fjordland, Thisted Vand, Thisted Varmeforsyning, Thy-Mors Energi, DI Thy-Mors samt Hanstholm havn.
Processen skal, i følge ordlyden i klimastrategien, "føre til en hensigtsmæssig udpegning af energizoner, så der opnås størst mulig klimaeffekt med størst muligt hensyn til lokale forhold", og arbejdet skal i tråd med den nationale målsætning medvirke til dels af reducere udledningen af CO2 med 70 procent og medvirke til at øge den danske produktion af elektricitet fra vindmøller og solcelleanlæg samt øge produktionen af grøn gas.
Vigtig borgerinddragelse
Debatten i kommunalbestyrelsen viste, at der var bred politisk anerkendelse af den indsats, der allerede er sket, og som har sikret Thisted Kommune en førerposition på området.
- Det bliver spændende, når vi nu skal videre i processen, sagde borgmester Niels Jørgen Pedersen (V), da kommunalbestyrelsen vedtog klimastrategien.
Det skete på bagkant af en debat som viste opbakning til det Kristian Tilsted (V) betegnede som selv at have hånden på rattet frem for at lade andre styre.
Ulla Vestergaard (S) understregede, at klimastrategien var det skridt videre i en proces, der sigter mod at levere løsninger som kan bidrage til at nå 2030-målet om en 70 proccent reduktion af CO2-udledningerne i forhold til niveauet i 1990.
- Men skal det lykkes, kræver det borgerinddragelse, for vi kan ikke lave det her uden at det vil genere nogen, sagde Ulla Vestergaard med tanke for mulighederne for at udpege de tre til fire energizoner, som er en del af klimastrategien.
- Det kører ikke bare derudaf blot fordi vi kalder det noget smart, sagde Morten Bo Bertelsen (SF), som fandt, at betegnelsen energizoner for ham at se ikke vil gøre det nemmere at finde plads til vindmøller.
Netop spørgsmålet om, hvordan borgerne bedst inddrages i den kommende proces blev vendt i flere indlæg.
- Det bliver en lang proces, og foreløbig er der ikke slået søm i. Ingen ved, hvor energizonerne skal ligge og hvad de skal indeholde - og ingen har sagt vindmøller, sagde Jens Kr. Yde (K) og understregede at netop borgerinddragelse og dialog om placeringen er vigtig.
"Nødvendighedszone"
- Joachim Plaetner Kjeldsen, Alt., ville hellere bruge begrebet "nødvendighedszoner" frem for energizoner.
- Fordi vi er nødt til at gøre noget for at reducere CO2-udledningerne. Landvindmøllernes tid er ikke forbi, og vi bor i et af Nordeuropas bedste vindfelter, sagde Joachim Plaetner Kjeldsen som også understregede, at lokal modstand ofte skyldes manglende inddragelse af borgerne.
- Folk skal tages alvorligt, sagde han.
- Vi skal ikke bare sidde på hænderne. Det kan blive svært at finde plads til vindmøller, men frem for at italesætte det som svært, bør vi i stedet se efter muligheder. Hvor kan møllerne stå, sagde Kenneth Bjerregaard (V).
Debatten viste med borgmester Niels Jørgen Pedersens ord "et fint engagement i grøn omstilling".
- Nu bliver det spændende, når vi skal til at træffe de rigtige beslutninger, sagde borgmesteren.
Når det gælder udpegning af energizoner, skal der efter tidsplanen i klimastrategien træffes beslutninger om udpegning inden årets udgang.
