23948sdkhjf

Travlhed og mange ordrer giver godt resultat, men vækker ikke lutter begejstring hos nødstrømsproducent

Ledelsen hos den nordjyske nødstrømsspecialist PM Energi erklærer sig tilfreds med resultatet for 2021. Bundlinjen vokser, men der var basis for mere, konstaterer direktør Carsten Madsen. 

Årets overskud ender på 4,5 millioner kroner før skat, hvilket er en forbedring på to millioner kroner i forhold til det coronapåvirkede regnskab for 2020. 

Alligevel er der ikke lutter begejstring hos Brønderslev-virksomheden, for selvom man har afleveret mange spændende projekter og lukket flere store ordrer, har virksomheden også været ramt af stigende priser på komponenter og udfordringer i forsyningskæderne. 

Derfor suppleres Carsten Madsens tilfredshed med en slet skjult ærgelse sig over de udefrakommende faktorer som påvirker regnskabet.

- Det kunne have været bedre. Vi har haft virkelig travlt, så resultatet står ikke helt mål med indsatsen. Vi har desværre ventet længe på vigtige komponenter til vores generatoranlæg, og samtidig mærket de støt stigende priser. Det var vanskeligt at tage højde for i begyndelsen af året, siger Carsten Madsen og understreger, at det naturligvis er særdeles positivt, at man er tilbage på sporet efter 2020-regnskabet.

- Vi er i gang igen. Det skal vi ikke klage over. I år ved vi også lidt mere om, hvad der venter os, og hvad vi skal tage højde for. Det er stadig en balancegang, men vi forsøger at gardere os med mere indkøb til lager. Og så er vi ekstra opmærksomme, når vi begynder projekteringen af nye opgaver, siger Carsten Madsen.

Opgradering på Sjælland

Starten på 2022 har heldigvis vist gode takter. Der er kommet flere nye medarbejdere til og så har PM Energi opgraderet gevaldigt i det sjællandske. 

Her er afdelingen netop flyttet i nyt domicil i Hedehusene.

- Vi har rigtig mange kunder på Sjælland, men har manglet en base med plads nok til både medarbejdere og udstyr. Det har taget tid at finde et sted, hvor lagerfaciliteterne kunne opfylde behovet. Vores servicemontører skal have optimale arbejdsbetingelser og nem adgang til reservedele, siger Carsten Madsen, direktør hos PM Energi om flytningen til de nye lokaler, som rummer flere kontorer, mødelokaler og markant mere plads til serviceafdelingen.

- Vi samler funktionerne under ét tag og kommer tættere på kunderne. I Hedehusene kan vi håndtere alt fra salg af generatoranlæg og UPS til projektering og service. Det kunne vi til dels også før, men nu har vi pladsen til det og højner tilstedeværelsen i samme ombæring, siger Carsten Madsen.

Flot fra start

Året 2022 har altså allerede budt på en flytning - men også et ret højt aktivitetsniveau.

Salget af generator- og UPS-anlæg er kommet flot fra start, og serviceaftalerne bliver stadig flere. 

Carsten Madsen er derfor optimistisk, når det gælder resten af året.

- Vores serviceafdeling har voldsomt travlt. Sidste år lukkede vi rigtig mange nye serviceaftaler, og den tendens ser ud til at fortsætte. Men generelt er det alle afdelinger som har medvind i øjeblikket. Det ser fornuftigt ud, siger Carsten Madsen.

PM ENERGI A/S
Regnskabsår 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 46,1 38,9
Driftsresultat 4,9 2,4
Resultat før skat 4,6 2,3
Årets resultat 3,6 1,8
Likvide beholdninger 5,5 3,8
Egenkapital 33,2 29,2
Antal ansatte 60 55
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Læs mere om: PM Energi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.536