Det er en kold tid, som vi lever i…

I hvert fald hvis man som boligejer har følt sig tvunget til at skrue ned for varmen efter energiprisernes himmelflugt. Derfor var det også fornuftigt, da Regeringen sammen med sine støttepartier for nylig kunne præsentere en sænkelse af elafgiften som del af ”Danmark kan mere I”-aftalen (efterfulgt af en varmecheck til de hårdest ramte danskere og yderligere fart på udfasningen af olie- og naturgasfyr).

På den måde understregede man også vigtigheden af at fastholde og styrke den grønne omstilling. Aftalen er således et tydeligt signal om, at fremtiden er elektrisk. Samtidig er det dog vigtigt, at man, udover lavere afgifter, samtidig sikrer, at afgifterne er gennemskuelige, og giver de rigtige incitamenter.

Danskerne har allerede demonstreret, at de er grønne og omstillingsparate – bare se på det kraftigt stigende salg af helt eller delvist eldrevne biler og den store interesse for at udskifte olie- og naturgasfur med varmepumper. Desværre gives ikke alle de rette incitamenter til at investere i de grønne løsninger.

I dag er der fx vidt forskellige vilkår for opladning af elbilen, alt efter om man er en almindelig elforbruger, har varmepumpe eller har solceller. Det er uforståeligt for den enkelte, at de på den måde kan opleve vidt forskellige vilkår i forhold til deres naboer, alene fordi de har investeret i andre former for grøn energi.

Uhensigtsmæssigheden i den nuværende struktur er da også blevet påpeget af Eldrupkommissionen. Derfor bør afgifterne gøres ens, så både boliger med elbiler og varmepumper kan opnå afgiftsfritagelse, som den der kendes fra varmepumperne i dag. Det vil gøre reglerne lettere at administrere og mindske bureaukratiet.

En harmonisering af afgifterne bør dog ikke stå alene, og vi undrer os over, at man ikke samtidig sænker grænsen for hvilken andel af ens elforbrug, man kan opnå afgiftsreduktion på. I dag er grænsen for at kunne opnå reduktion af afgifterne 4000 kWh om året, uanset hvor mange eller få man er i en husstand.

Det betyder i praksis, at enlige eller familier med et lavt elforbrug ikke får fuldt udbytte af de reducerede afgifter, som gælder for elforbrug i bygninger med elvarme (og i fremtiden forhåbentligt også bygninger med elbiler tilknyttet). Derfor bør man sænke grænsen fra 4.000 til 3.000 kWh for at kunne opnå reducerede elafgifter. Det vil forstærke incitamentet til at investere i grønne, elektriske løsninger, når man kan aflæse den reelle effekt direkte på elregningen.

Vi opfordrer således til, at man fra politisk hold fjerner uhensigtsmæssige barrierer og gør det lettere for den enkelte at træffe beslutningen om at investere i grøn varme og transport. Ellers forhaler vi bare den grønne omstilling.

Artiklen er en del af temaet Klumme.