23948sdkhjf

Grønlands forsyningsdirektør i spidsen for energi og forsyning hos it-gigant

For at understøtte KMDs ambitioner har it-koncernen hentet Kaspar Mondrup ind som ny direktør på energi- og forsyningsområdet. Samtidig bliver han en del af KMDs senior management.

Han kommer fra en stilling som CEO hos Grønlands forsyningsselskab Nukissiorfiit.

- KMD har betydelige ambitioner inden for energi- og forsyning. Vi er allerede en markant aktør i markedet, men vi vil gerne hjælpe vores eksisterende kunder endnu mere og tiltrække endnu flere nye kunder. Vi mener, at vi har forudsætningerne for det. Kaspar Mondrup er en solid industriaktør, som vi tror på kan løfte vores kunder og KMD op på det næste niveau og indfri potentialet yderligere, siger Merete Søby, direktør i KMD-koncernen og ansvarlig for erhvervsmarkedet i en pressemeddelelse.

Vender hjem

Kaspar Mondrup har tidligere været topchef for en af de førende danske softwarevirksomheder inden for energi- og forsyningssektoren, Sonlinc A/S. Han ser frem til at vende tilbage til softwareindustrien og til en tidligere konkurrent. Herudover vender han tilbage til Danmark efter et længere ophold i Grønland.  

- Jeg ser mange muligheder i at komme til KMD, og der er ingen tvivl om, at digitaliseringen af forsyningssektoren er mere spændende end nogensinde, siger Kaspar Mondrup og fortsætter:

- KMD har taget agendaen om den grønne omstilling til sig og har også forudsætningerne for at gøre en forskel og udfylde rammerne sammen med kunderne.

Kaspar Mondrup afløser Vice President Carl-Erik Vesterager, der efter knap 17 år forlader KMD til fordel for en stilling hos Accenture.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.146