Foto: Biogas Danmark

Med en rekordhøj biogasproduktion nåede de danske biogasanlæg i 2021 op på at dække næste 25 procent af det danske gasforbrug. Foruden en markant drivhusgasreduktion på mere end en million tons CO2-ækvivalenter var biogasanlæggene med til at levere en væsentlig del af den danske forsyningssikkerhed i en periode, hvor der er global mangel på gas, og hvor priserne flere gange har været oppe på de højeste niveauer i nyere tid. 

En vigtig effekt af den høje andel af dansk biogas i gasnettet er, at betalingen for denne del af gassen bliver i Danmark og går til de danske biogasanlæg. Det betyder, at staten sparer støtteomkostninger til biogasproduktionen, men også at en del af pengene kan geninvesteres i det næste store skridt i den grønne omstilling, nemlig CO2-lagring og produktion af Power-to-X brændstoffer på basis af biogassens indhold af CO2. 

Regeringens strategi for biogen CO2

Regeringens strategi for CO2-lagring og Power-to-X har fastlagt en helt speciel plan for den biogene CO2 fra biogasanlæggene. I første omgang skal der lagres en halv million tons CO2 fra biogene kilder i årene 2024-2032. Dernæst sker der et skift i strategien, hvor CO2’en skal overgå til at udnyttes til produktion af Power-to-X brændstoffer som e-metan, metanol og lignende. 

Planen er allerede lagt ind i finanslovsaftalen for i år, hvor der er afsat 2,5 milliarder kroner svarende til 300 millioner kroner om året. 

Biogasanlæg, der opgraderer biogas til gasnettet, er i øjeblikket den eneste kilde, der vil kunne bidrage med de nødvendige mængder CO2, men på sigt kan også andre teknologier komme ind i billedet, hvis de lever op til kriteriet om, at CO2’en skal komme fra biogene kilder og ikke må komme fra forbrænding. 

Store strategiske udfordringer

Regeringens plan rejser en række strategiske udfordringer, som det haster at få taget fat på. 

En række anlæg har allerede fokus på at producere Power-to-X ude på anlæggene, og andre har allieret sig med nogle af de større aktører, der er i vind- og solmarkedet. For eksempel har European Energy netop købt sig ind i landets største biogasanlæg i Vinkel for at sikre sig biogen CO2 til deres Power-to-X projekt i Hanstholm. Mens Ineos Oil & Gas Denmark i Greensand-projektet har designet et vugge-til-grav projekt for ikke-biogen CO2, så mangler der aktuelt større aktører, som tilsvarende kaster sig over opgaven med at koordinere opsamlingen af biogen CO2 fra nogle klynger af biogasanlæg – og ikke mindst sikrer den videre vej til CO2’en er deponeret i undergrunden. 

De strategiske udfordringer ligger blandt andet i, at der skal tages højde for den Power-to-X produktion, som den biogene CO2 skal anvendes til senere.

Et muligt fremtidsperspektiv er, at CO2 fra biogassen skal udnyttes til Power-to-X-produktion på et anlæg i den havn, hvorfra den i første omgang vil blive sendt videre til lagring under havet.  Det vil have den fordel, at den betydelige mængde overskudsvarme, der kommer ved elektrolyseprocessen, der omdanner el til brint, kan udnyttes i lokale større fjernvarmesystemer. 

I dette tilfælde kan den optimale løsning være at etablere rørledninger til transport af CO2 mellem biogasanlæg og havn, hvorved investeringer i at gøre CO2’en flydende på biogasanlæggene spares. I første omgang kan man fra havnen sende den biogene CO2 med skib til de relevante nordsøfelter, hvor den så pumpes i undergrunden sammen med de ikke-biogene Co2, som der er afsat 16 milliarder kroner til at opsamle og lagre – og når der er gået otte år, kan der stå en fabrik, som er klar til at udnytte den biogene CO2 til produktion af Power-to-X brændstoffer. 

Men 8 år er for kort en tidshorisont at afskrive et CO2 rørsystem over, så når CCS-tilskudsperioden er ovre, skal der være sikkerhed for, at andre overtager udnyttelsen af rørsystemet. Kan Evida eventuelt tage denne risiko med back-up fra staten? Eller kan havnen? Eller kan man finde Power-to-X operatører, der vil binde sig.

Inden dette falder på plads, er der måske allerede investeret i at gøre gassen flydende og sende den med lastvogn til havnene. 

Vigtige beslutninger skal træffes næste år

Eftersom puljen til CO2-lagring udmøntes allerede fra 2024, haster det med at få truffet de vigtigste strategiske beslutninger. Første del af puljen forventes udbudt i 2023. Dermed skal både biogasproducenter og andre aktører tage deres strategiske beslutninger om, hvorvidt de satser på at producere e-metan direkte på anlæggene, eller de vil investere i anlæg til at gøre CO2’en flydende eller indgå i bindende samarbejder på rørprojekter.

Udfordringerne er store og komplekse, men mulighederne er også betydelige. De danske biogasproducenter kan booste klimaeffekten af deres produktion. Biogasproduktionen leverede en klimagasreduktion svarende til over en million tons CO2 i 2021. Det ventes at stige til to millioner tons i 2025 og tre millioner tons i 2030. Med udnyttelse af biogen CO2 til lagring og/eller Power-to-X er der potentiale til, at biogasanlæggene kan levere en yderligere CO2-reduktion på op mod 1,5 millioner tons allerede i 2030.

Artiklen er en del af temaet Klumme.