En tabt voldgiftssag til 11,6 mio. kr., en svindende mængde offentlige udbud og forsinkelser på igangværende projekter.
Sådan lød opskriften på nedturen, som i sidste ende resulterede i, at energientrepenøren Aktive Energi Anlæg (AEA) fra Herning gik konkurs.
Der er allerede rettet krav fra leverandørsiden, som overstiger 50 mio. kr. mod konkursboet, men alligevel har flere interesserede købere allerede meldt sig på banen, fortæller kurator Nicolai Thornemann fra Andersen Partners til Energy Supply.