23948sdkhjf

Solcelleejere og forbrugere taber millioner på slidt teknologi

Gamle invertere koster grøn strøm og forhøjer elregningen for danske husstande, ifølge ny opgørelse fra energiselskabets Watts

Op mod 80.000 danske solcelleanlæg producerer markant mindre strøm end de burde – uden at ejerne er klar over det.

Ifølge energiselskabet Watts skyldes problemet nedslidte invertere, som i stor stil stammer fra solcelleboomet i 2011-2012. Disse komponenter har i dag tabt op til 25 procent af deres effektivitet, hvilket resulterer i et årligt produktionstab på op mod 120 GWh – svarende til elforbruget i 30.000 husstande.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

- Solcellerne fejler ikke noget: de holder typisk 25-30 år. Men inverteren har en levetid på ca. 10-15 år. Og mange af dem er nu så nedslidte, at de både taber effektivitet og risikerer at brænde sammen, udtaler Theis Bo Harild Rasmussen, ingeniør, ph.d. i energiteknologi og produktchef hos Watts.

Ifølge Watts ligger det økonomiske tab på landsplan mellem 136 og 352 mio. kr. årligt. Det skyldes, at de forældede invertere typisk mister 0,5-2 procent effektivitet om året, hvilket resulterer i et tab på 600-1.500 kWh per anlæg. For den enkelte husstand betyder det en merudgift på mellem 1.700 og 4.400 kr. årligt.

- Det værste er, at mange tror, at deres solceller bare ikke virker mere og overvejer at tage dem ned. Men det er slet ikke nødvendigt. De skal bare have skiftet inverteren og måske tilføje et batteri. Det kan betyde op til 55-procents besparelse på elregningen, udtaler Theis Bo Harild Rasmussen.

Watts anbefaler derfor, at særligt ejere af anlæg fra 2011-2012 får deres inverter tjekket.

Den intelligente styring gør det muligt at lagre strøm, købe billig strøm og bruge batteriet i de dyre timer, hvilket både forbedrer økonomien og reducerer belastningen på elnettet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047