Hvis potentialet for CO2-fangst skal indfries og levere CO2-reduktioner i 2025 og 2030, så skal der tempo på rammevilkår og værdikæde.

Forhandlingerne om en dansk CCS-strategi er gået i gang, og aktører på tværs af hele værdikæden for fangst, transport, lagring og anvendelse af CO2 venter spændt på en politisk aftale. Dansk Fjernvarmes medlemmer, der kan levere et signifikant bidrag til CO2-fangst, står klar i startboksen. Før vi rigtig kan komme afsted er det dog vigtigt, at strategien forholder sig til nogle væsentlige elementer.

Dansk Fjernvarme repræsenterer over 370 danske fjernvarmeselskaber fordelt over hele landet. Vi repræsenterer samtidig en portefølje af virksomheder, som kan levere en markantdel af Danmarks klimamål gennem blandt andet CCUS. Det samlede potentiale for fangst af CO2 i Dansk Fjernvarmes medlemskreds vurderes at være op til 5,5 millioner ton CO2 i 2030, hvoraf op til 4,5 millioner ton kommer fra bæredygtige kilder som biogent affald og bæredygtig biomasse. 20 af de største medlemmer i Dansk Fjernvarme står samlet for op til 4 millioner ton af potentialet, mens resten er fordelt på tværs af små og mellemstore anlæg.

Mange af virksomhederne i Dansk Fjernvarmes medlemskreds står klar til at begynde med CO2-fangst, men de har behov for at kende rammevilkårene og have sikkerhed for, at resten af CCS-værdikæden etableres på samme tid, hvis de skal nå at etablere anlæg til CO2-fangst i tide til at bidrage til henholdsvis 2025-målet og 2030-målet.

Hele værdikæden skal etableres på samme tid

Derfor er det er nødvendigt, at CCS-strategien forholder sig til hele værdikæden for fangst, transport og lagring af CO2, og at strategien samtidig tænkes sammen med strategien for PtX/CCU, som også forventes inden årets udgang.

CCS-strategien skal sætte et højt ambitionsniveau for CO2-fangst i Danmark og klart anerkende, at der er brug for CO2-fangst på både affaldsenergianlæg og kraftvarmeanlæg, der fyrer med bæredygtig biomasse, hvis vi både skal imødekomme behovet for negative emissioner og behovet for kulstof til produktion af grønne brændsler, som er nødvendige for at reducere fossile udledninger i andre sektorer, f.eks. transport.

Der skal sikres lovhjemmel til etablering af CO2-fangstanlæg på kommunale anlæg. Der skal være rammer for etablering af rør-infrastruktur, der kobler punktkilder sammen i klynger, da det kan reducere omkostningerne betragteligt. Der skal hurtigst muligt etableres lagringsmuligheder i Danmark – både i Nordsøen, men andre muligheder bør også undersøges. Og så skal overskudsvarmen fra CO2-fangst kunne nyttiggøres i fjernvarmesystemet.

Grøn skattereform og udmøntning af CCUS-puljen skal fremskynde udviklingen

På lang sigt bør incitamentet til etablering af CO2-fangst med efterfølgende lagring eller anvendelse af CO2 drives af en bred og ensartet CO2-afgift, som skal betales for den fossile CO2, der udledes til atmosfæren. Det vil betyde, at aktørerne kan undgå afgiften, hvis de fanger og lagrer deres fossile CO2, eller hvis man anvender et grønt brændsel, som er produceret ved hjælp af grøn energi og biogen CO2.

Lagring af biogen CO2 medfører en netto reduktion af indholdet af CO2 i atmosfæren. Man bør derfor sikre, at der opnås negativ afgift (tilskud) ved lagring af biogen CO2 i undergrunden for at tilskynde til dette, som anbefalet af bl.a. De Økonomiske Råd.

Da rammerne for en grøn skattereform imidlertid fortsat mangler, og en ny CO2-afgift sandsynligvis skal indfases over tid, så er det nødvendigt at fremskynde udmøntningen af Klimaftalens CCUS-pulje, hvis danske aktører skal nå at reducere udledninger gennem CO2-fangst allerede fra 2025.

Ovenstående elementer står højt på vores ønskeliste – hvis det hele kommer på plads, er fjernvarmesektoren klar til at løbe stærkt, så vi i fællesskab kan nå vores ambitiøse klimamål.

Artiklen er en del af temaet Klumme.