Graf: . Dansk Center for Energilagring

En fed knappenål er netop stukket ind på EU-kommissionens kort over, hvordan forsyningen af energi skal sikres i et fremtidigt Europa. Green Hydrogen Hub ved Hobro er blevet optaget på kommissionens liste over ”projekter af fællesinteresse for Europa”, når det handler om at sikre produktion og distribution af energi i en fremtid, hvor hovedparten af forsyningerne kommer fra vedvarende kilder som sol og vind.

Det er Green Hydrogen Hubs arbejde på at kombinere en stor-skala produktion af grøn brint med to lagre i undergrunden: et brintlager og et trykluftslager (Compressed Air Energy Storage - CAES), der har vakt kommissionens interesse. Konceptet går i korthed ud på gennem elektrolyse at producere grøn brint af overskydende vindenergi og lagre brinten i det omfang, den ikke skal afsættes til andre formål som transport og industri. En anden del af den overskydende vindenergi anvendes til at komprimere luft og lagre det i undergrunden. I perioder med mangel på strøm kan den grønne brint fra det ene lager drive trykluftlageret og skabe elektricitet, der kan sendes ud på nettet. Projektet forventes at kunne forsyne 280.000 husstande med el.

Der er tale om verdens første løsning af denne karakter i stor-skala format. Og når kommissionen finder den relevant for en fremtidig energi-forsyning af Europa, hænger det sammen med den tilbagevendende problemstilling om, hvordan vi lagrer vedvarende energi til at sikre energiforsyningen i perioder, hvor der ikke er adgang til sol og vind i tilstrækkeligt omfang. En graf fra Dansk Center for Energilagring illustrerer meget godt, hvorfor brint og CAES er nødvendige teknologier til at supplere eksempelvis batterier. De to teknologier har simpelthen en lagringskapacitet, som batterier slet ikke kommer i nærheden af. Skal der flyttes store mængder energi på tværs af halve år – eksempelvis fra sommer til vinter – så skal teknologier som dem, Green Hydrogen Hub arbejder med, på banen.

Muligheden for storskala-lagring af energi fra vindmøller er også afgørende i en anden sammenhæng. Hvis ikke det bliver muligt at afsætte ”overskydende” strøm til et lager – og få et økonomisk udbytte af det – så bliver investeringen i vindmøller ikke attraktiv fremover. Allerede i dag sættes møllerne som bekendt i stå i perioder, fordi der ikke er brug for strømmen i nettet. Når vi skal have flere til at investere i møller – og beregningerne siger, at hvor vi i dag bruger ca. 38.000 GWh, så skal vi i 2040 bruge 60.000 GWh for at kunne dække behovet for vedvarende strøm i et fuldt elektrificeret Danmark– så skal der være et aftagermarked for strømmen i nattetimerne og andre perioder med mindre aftag fra nettet.

At Green Hydrogen Hub nu er kommet med på listen over Projects of Common Interest (PCI), underbygger projektets vigtige rolle for EU’s sammenkoblede forsyning af energi i fremtiden. Området mellem Hobro og Viborg har det geologiske fortrin, at det er forsynet med kaverner, der gør det muligt at opbevare brint og luft i undergrunden. Geografisk ligger området desuden i et smørhul i forhold til den strøm, der vil blive ledt i land fra den planlagte energi-ø i Nordsøen, og i forhold til den elektriske korridor, som forbinder Nordjylland med landene syd for Danmark.

Green Hydrogen Hub kan med andre ord blive et vigtigt knudepunkt i den grønne omstilling af ikke bare Danmark men også Europa og kommer med optagelsen på PCI-listen i fornemt selskab med blandt andre Viking Link og Cobra Cable.

Green Hydrogen Hub er et partnerskab mellem Eurowind Energy, Corre Energy, Gas Storage Denmark, Everfuel og Hydrogen Valley.

Artiklen er en del af temaet Klumme.