23948sdkhjf

Nyt biogasanlæg i Solrød en realitet: Skal også køre på madaffald

Artiklen er rettet den 21. oktober 2021, kl. 12.38.

Det fremgik af artiklen at Bigadan havde vundet udbuddet på afhentning af madaffald i Københavns Kommune. 

Det er ikke korrekt.

Affaldet er i udbud i skrivende stund og der er derfor ingen vindere udpeget endnu. 

Energy Supply beklager fejlen

Tidligere på måneden fik biogasvirksomheden Bigadan stukket byggetilladelsen til biogasanlægget Solrød Bioenergi i hånden.

Kort herefter kunne formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, sammen med borgmester Niels Hörup fra Solrød Kommune tage første spadestik til det nye anlæg på Åmarken. Det placeres ved siden af det eksisterende Solrød Biogas. 

Driftschef Erik Lundsgaard forventer, at det nye anlæg kan tages i brug sidst på sommeren i 2022.

Det skriver SN.dk.

Solrød Bioenergi skal ikke blot håndtere biomasse i form af gylle men også øge Bigadans muligheder for at fylde husholdningsaffald fra forbrugerne og eventuelt supermarkeder på tanken. 

-Vi ser en forretningsmulighed i at sortere husholdningsaffald. Det nye anlæg kan sortere affaldet lige fra forbrugeren. Det vil sige, at det f. eks. kan sprætte plastposer op og makreldåser, som så bliver sorteret fra. På det nuværende anlæg (Solrød Biogas, red.), der sender vi først madaffaldet i Solrød til Argo i Roskilde og derfra til Ølstykke til forbehandling, før vi får det tilbage som pulpet materiale - en form for en masse, som kan bruges i det gamle anlæg, siger Erik Lundsgaard.

Det er den sidste og meget transport-tunge del af processen, Bigadan fremover vil kunne foretage på det nye anlæg i Solrød. 

Det nuværende biogasanlæg Solrød Biogas håndterer 220.000 tons biomasse om året, mens det nye anlæg Solrød Bioenergi vil kunne håndtere 250.000 tons biomasse.

Det nye anlæg ejes af Solrød Bioenergi, der er en del af Bigadan, der også driver Solrød Biogas, der er ejet af Solrød Kommune. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094