23948sdkhjf

Obton-redningsplan kræver finansiering på trecifret millionbeløb

Redningsplanen for nødlidende Obton kræver en betydelig vitaminindsprøjtning i form af frisk kapital

Redningsplanen for den kriseramte solcellevirksomhed Obton kræver en massiv kapitalindsprøjtning. 

Uden ny finansiering på over en halv milliard kroner inden udgangen af august risikerer den storstilede redningsplan nemlig at kuldsejle.

Det skriver Børsen.

Obton planlægger at samle sine mange solcellefonde i et nyt aktieselskab under navnet Reco, der både skal eje, udvikle og drive sol- og batteriparker. 

Men ifølge et prospekt, der blotlægger risikofaktorerne ved manøvren, kræver fusionen ekstern finansiering på mindst 70 mio. euro – svarende til ca. 522 mio. kr. 

Uden disse midler kan Reco ikke realiseres, og selskabets fremtid er dermed truet. Samtidig viser prospektet, at Reco allerede fra start vil mangle driftskapital til at holde gang i forretningen i 12 måneder, medmindre pengene skaffes rettidigt.

"Det er en naturlig og væsentlig forudsætning for et nyt selskab, at der ved opstarten er skabt et godt finansielt fundament, og derfor er der indledt en dialog med en række finansieringsinstitutter", udtaler Obton i et skriftligt svar til Børsen.

Reco har været i kontakt med over 20 internationale banker for at sikre finansiering, men har endnu ikke modtaget tilsagn. Samtidig hæfter fire af landets største banker for tilsammen 1,2 mia. kr. i Obton, som i forvejen er presset af milliardunderskud, kritik fra Finanstilsynet og en verserende NSK-efterforskning.

Planen er, at Reco skal børsnoteres senest i december 2029.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047