23948sdkhjf

Cadeler underskriver kontrakt med Van Oord på havvindprojektetet Hollandse Kust Noord

Cadeler skal endnu engang samarbejde med Van Oord i forbindelse med etablering af et offshore projekt. 

Det gælder denne gang Hollandse Kust Noord Wind Farm Site, der er udviklet og drevet af Cross Wind, et joint venture mellem Shell og Eneco. Vindmølleparken ligger 18 km ud for Hollands vestkyst, tæt på byen Egmond aan Zee. Cadeler skal bistå med transport og installation af en del af i alt 69 vindmøller, der hver har en kapacitet på 11 MW. Projektet skal være gennemført i 2023.

Det skriver Cadeler i en pressemeddelelse.

Når vindmølleparken står færdig, vil dens kapacitet nå op på imponerende 759 MW og generere mindst 3,3 TWh om året, hvilket kan forsyne over 1 mio. hollandske husstande og svarer til 2,8 pct. af landets samlede el-efterspørgsel.

Andet projekt

Sidste år annoncerede Cadeler en anden kontrakt, der skal udføres i 2022-2023 ud for den hollandske kyst, ved navn "Hollandse Kust Zuid". Dette projekt består af 140 af de samme 11 MW Siemens-Gamesa møller, som skal installeres på Hollandse Kust Noord. 

De erfaringer, der indsamles ved installationen af Hollandse Kust Zuidprojektet samt den omfattende knowhow, som Cadeler generelt tilbyder, er hovedårsagerne til, at Van Oord har valgt at indgå endnu et samarbejde med Cadeler.

- Vi er glade for at have sikret Cadelers hjælp til udførelsen af Hollandse Kust Noord Havmøllepark-projektet. Selskabets ekspertise på installation af offshore vindmøller generelt og i forhold til dette projekts specifikke forhold er værdifuldt for komme vellykket i mål. Vi har tidligere samarbejdet med Cadeler, og vi er overbeviste om, at selskabet vil være i stand til at imødekomme vores krav og udføre projektet på en sikker og rettidig måde, siger Arnoud Kuis, adm. direktør, Van Oord Offshore Wind.

Et sweet spot

Cadelers administrerende direktør, Mikkel Gleerup, tilføjer: 

- Det faktum, at Van Oord endnu en gang har valgt at samarbejde med Cadeler, viser en høj grad af tillid til vores evner og en anerkendelse af de dybe kompetencer, vi har opbygget gennem et årti med lignende komplicerede projekter - mange af dem ud for Hollands kyst. Vi vil bringe alt dette til Hollandse Kust Noord, hvilket gør det muligt for Van Oord og CrossWind at fuldføre dette spændende projekt til tiden og på betryggende vis.

Ifølge Mikkel Gleerup kommer projektet på et godt tidspunkt umiddelbart efter afslutningen af Hollandse Kust Zuid-projektet, og lige inden en planlagt kranopgradering på fartøjet Wind Osprey. 

- For os er det meget vigtigt, at vores skibe konstant er i beskæftigelse, da ledig tid betyder indtægtstab for Cadeler. At vi har været i stand til at planlægge dette projekt i, hvad der ligner et sweet spot mellem to aktiviteter, er perfekt, og kunne ikke have været bedre set fra et operationelt synspunkt. 

- Vi er derfor glade for at kunne tilbyde Wind Ospreys tjenester til at hjælpe Van Oord med dette projekt, da skibet går på værft for at få en ny, større hovedkran, når Hollandse Kust Zuid er fuldført. Dermed er timingen helt perfekt for både vores kunde og os, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11