Forleden kunne Jyllands-Posten berette om prisklø til danske el-kunder, da gennemsnittet på elprisen pr. kWh var steget fra 0,14 kr. i 2020 til hele 1,04 kr. i år. På blot ét år er elprisen på en kilowatt-time (kWh) næsten ottedoblet. I Danmark er der 3,3 millioner el-kunder, som alle vil komme til at mærke effekten af de stigende elpriser på deres elregning. Det er dermed blevet markant dyrere at være dansk el-kunde.

Der er ikke én samlet forklaring på elprisens himmelflugt. Den voldsomme stigning er i stedet produktet af både manglende vand i de nordiske vandreservoirer, som bruges til at producere elektricitet på vandkraftværker i Norge og Sverige. Dertil kommer en stigende efterspørgsmål på elektricitet og eksport til både Tyskland og Holland samt en stigende efterspørgsmål på kul- og naturgas. Det ironiske er blot, at el-produktet som virksomheder og forbrugere får i stikkontakten i år, er mere eller mindre det samme som sidste år – bare til en meget højere pris.

Det er i klimahandlingsplanen for 2020 blevet påpeget, at landvind og solceller er nogle af de billigste grønne teknologier, der er til rådighed på markedet i dag. Ydermere resulterede de teknologineutrale udbud i 2018 og 2019 i historisk lave støttepriser og viste dermed, at vedvarende energi i stigende grad kan opføres uden støtte. Dagene med en række stop-and-go tiltag, hvor politikerne gav attraktive tilskud til solceller for dernæst stoppe dem igen er mere eller mindre talte. Det betyder derfor også, at solceller placeres i en mere stabil kategori af energiforsyning.

Med ambitiøse udtalelser fra Udenrigsministeren om, at Danmark skal være en grøn stormagt, som udbreder løsninger til hele verden og samt regeringens mål om reduktion af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 ift. 1990, er det vigtigt at have blik for de kloge klimaløsninger. Det er svært at vurdere den helt præcise levetid for solcelleanlæg, da datagrundlaget er forholdsvis begrænset. Dansk Solcelleforeningen forudsætter dog i sine beregninger en levetid for solcelleanlæg på mere end 35 år. En opsætning af solcelleanlæg er derfor en langtidsløsning til klimavenlig elproduktionen for både husstande og virksomheder.

Desto mere strøm vi kan få fra vedvarende energikilder som solceller, desto mindre afhængige bliver vi af opkøb af energi skabt på kul- og gasfyrede kraftværker, som er underlagt store CO2-kvoter. Ethvert tag på både private huse og virksomheder er en opsætningsmulighed for solceller, som kan accelerere den klimavenlige indenlandske elproduktion. Dette er vigtigt at have for øje – ikke bare ud fra et klimamæssigt synspunkt, men også for at tage hensyn til store udsving i elpriserne, som direkte overgår til både danske virksomheder og danske forbrugere.

I fremtiden vil der komme øget efterspørgsel efter energi og elektricitet, idet flere traditionelle teknologier i højere grad vil få et mere elektrisk islæt, f.eks. elbiler og varmepumper. Derfor synes det også særdeles vigtigt, at der bliver skabt gode rammebetingelser for lokale solcelle-energifællesskaber, hvor der i nærområder produceres strøm, som direkte kan anvendes til både at tænde fjernsynet, lade elbilen og holde gang i produktionsanlæg. Vi skulle nødigt have at (el)bilerne fik lov at holde stille som i 1970’erne, når vi nu er ved at skifte benzin og diesel ud med el.

Ingen danskere er tjent med en dyr elregning. Derfor er det en sikker vindersag at prioritere tiltag, som kan medføre øgede investeringer i solceller, sikrer stabilitet i danskernes elregning og ovenikøbet spare 3,3 millioner danskere for en unødvendig dyr elregning. Solceller, grøn omstilling og stabile elpriser går således hånd i hånd.

Artiklen er en del af temaet Klumme.