23948sdkhjf

Nyt om navne: Nature Energy napper Senior Vice President hos Ørsted

Lotte Rosenberg bliver Chief Commercial Officer i Nature Energy, hvor hun fremover vil være en del af direktionen.

Hun kommer fra en stilling som Senior Vice President og Head of Gas Portfolio & Market Trading i Ørsted, hvor hun har været siden 2007.

Lotte Rosenberg skal først og fremmest understøtte Nature Energys vækststrategi, hvor hun bl.a. skal løfte selskabets ambitioner om at starte nye projekter i Danmark og internationalt i de kommende år.

- Nature Energy er en utrolig spændende virksomhed, der har en stor aktie i den grønne omstilling i Danmark, og jeg glæder mig meget til at starte. Jeg har gennem min karriere i Ørsted været involveret i virksomhedens imponerende transformation til vedvarende energi, og jeg vil selvfølgelig trække på de erfaringer, når jeg nu tiltræder i Nature Energy, siger Lotte Rosenberg.

Lotte Rosenberg tiltræder stillingen 1. september 2021.

Lotte Rosenbergs CV

Ansat i Ørsted fra 2007-2021.

Siden 2018 i en stilling som Senior Vice President, Head of Gas Portfolio & Market Trading i Ørsted hos Ørsted.

Ansat i Bech Bruun fra 1998-2007 som advokat.

Uddannet Master of Law ved Århus Universitet i 1998.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109