23948sdkhjf

Eurowind Energy sætter ind i USA: Har allerede mere end 800 MW i pipeline

Eurowind Energy med base i Hobro har allerede sol- og vindaktiviteter i 13 europæiske lande. Men nu er virksomheden klar til at tage turen over Atlanten og tværs over USA.

Her vil selskabet i de kommende år åbne et kontor i Californien.

- Det er amerikanske marked er meget stort og meget anderledes. Det er også kommercielt attraktivt. Med den erfaring vi har opbygget gennem de seneste 15 år, mener vi, at vi har den viden og de kompetencer til at sikre os en plads på markedet. Derfor har vi stiftet et amerikansk datterselskab, og vil i de kommende måneder etablere et kontor i Californien, fortæller Jens Rasmussen, CEO i Eurowind Energy A/S.

Eurowind Energy har knapt tænk tanken om et kontor i USA, før selskabet har fået foden inden for på fem amerikanske projekter.

Eurowind Energy har gennem det amerikanske datterselskab, Eurowind Energy USA LLC, etableret et samarbejde med en nordamerikansk partner samt tyske Wind Works Power, og har allerede projekter under udvikling i form af tre hybridprojekter i Californien på samlet set 800 MW. 

Derudover samarbejder Eurowind Energy med Wind Works Power om to solprojekter i Texas, der har en samlet kapacitet på op til 330 MW og er sikret en nettilslutning. Senere i år afgøres det, om projekterne kan påbegynde opførelsen allerede i sidste halvår 2022.

Rutineret mand i spidsen

Det er en rutineret mand, der har fået ansvaret for det amerikanske datterselskab, nemlig Bo Schøler. Han har hidtidigt ledet den danske afdeling i hovedkvarteret i Hobro, men flytter nu til USA.

- Bo har været én af grundstenene for vores danske afdeling, og den succes vi har her i Danmark. Bo har været med til at bygge Eurowind Energy op her i Danmark. De kompetencer, som Bo besidder, er vi sikre på er de helt rigtige, når det gælder om at få etableret Eurowind Energy i USA, siger Jens Rasmussen.

Bo Schøler fratræder stillingen som landechef for Danmark den 1. september 2021 for at kunne dedikere sin tid til det amerikanske marked. Hans afløser bliver afdelingens hidtidige Team Manager, Jesper Houe, som har været hos Eurowind Energy siden 2015.

- Jeg glæder mig meget til at komme rigtigt i gang. Det bliver en stor udfordring – fagligt såvel som privat. Det bliver spændende at starte forfra igen, men denne gang i USA. Takket være et godt team har vi haft og har stor succes i Danmark, og forhåbentligt kan vi gentage succesen i USA, både via organisk vækst og strategiske samarbejdspartnere, siger Bo Schøler om det kommende USA-eventyr.

Selskabet Eurowind Energy USA LLC er en del af Eurowind Energy A/S, og det forventes at selskabet er veletableret med kontor i Californien, USA i starten af 2022.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.094