23948sdkhjf

Proces om værditab for nye havmølleparker i Vesterhavet er sat i gang

Processen for vurderinger af mulige værditab forbundet med opførslen af de to havmølleparker Vesterhav Syd og Vesterhav Nord er nu gået i gang. Markant færre har ansøgt om erstatning sammenlignet med parkens første design.

Det skriver Vattenfall på sin hjemmeside. 

Vattenfall fremlagde i 2020 et nyt design for parkerne, hvor møllerne var flyttet så langt fra kysten som muligt. Her lavede Vattenfall også nye miljøkonsekvensvurderinger for de to mølleparker. Der er dermed givet nye etableringstilladelser, og derfor er værditabsprocessen genåbnet.

Antallet af ansøgninger om erstatning for værditab er væsentlig lavere sammenlignet med det første layout for de to havmølleparker. I alt har 302 beboere ansøgt om erstatning for værditab, hvilket er en reduktion fra de 586 ansøgninger i forbindelse med sidste layout.

- Det er Taksationsmyndigheden, der er ansvarlig myndighed på værditabsprocessen. Vattenfall bistår med information om projektet og er desuden part i sagerne. Vi har flyttet møllerne så langt fra kysten som muligt på baggrund af lokale ønsker, hvilket betyder, at den visuelle påvirkning er reduceret. Den visuelle påvirkning indgår som et element i værditabsprocessen, siger Arne Rahbek, Community og Stakeholder Manager i Vattenfall.

Går i gang nu

Værditabsordningen giver mulighed for at anmelde krav om erstatning for værditab, hvis der opstilles vindmøller i nærheden af en beboelsesejendom. Det er Taksationsmyndigheden, som behandler ansøgningerne og leder arbejdet med takseringen af ejendommene.

Selve takseringerne foregår ved besøg på hver enkelt ejendom, hvor ejendommen besigtiges, og påvirkningen fra møllerne vurderes med udgangspunkt i materialet fra Vattenfall. Besigtigelsesmaterialet forventes at blive sendt ud fra august.

Taksationsforretningen kommer dermed til at foregå udenfor højsæsonen for sommerhusudlejning for at sikre mindst mulig gene i forbindelse med takseringerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105