Esbjerg vil være CO2-neutral i 2030: Vi kan ikke gøre det uden virksomheder og borgere
I Esbjerg venter man spændt på det klimaregnskab, som lander i løbet af august. Det vil vise, hvor langt Esbjerg Kommune er kommet i arbejdet med at blive CO2-neutral i 2030.
Regnskabet markerer desuden afslutningen på det år, hvor Esbjerg for alvor satte turbo på en blive en CO2-neutral kommune.
- Vi har jo slået os op på at være energimetropol i mange år. Vi har været centrum for vind og andre former for energi. Vi har som mål, at vi vil være en bæredygtig energimetropol. Det blev meget konkret sidste år, da vi besluttede at oprette et klimasekretariat, fortæller borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) til Kommunefokus.
Sekretariatet skal samle skal samle al kommunens ekspertise på klimaområdet på et sted og blandt rådgive kommunens virksomheder til, hvordan de kan nedbringe deres CO2-udledning.
Kommunen er desuden blevet en del af DK 2020, der har som ambition at opfylde Paris-aftalen på kommunalt niveau. I DK2020 arbejder kommunerne sammen og få en fælles metode til at udregne deres klimaplaner på.
- Jeg selv har været på mange virksomhedsbesøg rundt omkring. Rigtig mange virksomheder ville gerne arbejde i den her retning, men de var usikre på hvordan. De havde behov for nogen fra kommunen til at vise dem vej. For vi ved jo godt, at når vi siger, at vi vil være CO2-neutral i 2030, så kan vi ikke gøre det alene. Det kræver at virksomhederne er med og derfor har vi indgået klimapartnerskaber med dem. De forpligter sig til at nedbringe deres CO2-udslip og vi hjælper dem med at måle det på den rigtige måde, forklarer Jesper Frost Rasmussen.
Konkret har klimasamarbejdet betydet, at den store offshore virksomhed Total har besluttet, at deres base skal være CO2-neutral i 2025. Det er den første af virksomhedens baser i verden, som bliver det. Esbjerg Havn er desuden ved at etablere landstrøm til skibene, som deres motorer ikke skal kører, når de ligger i havn.
El skal komme fra havet
Esbjerg Kommunes største projekt er dog den nye fjernvarmeanlæg, hvor man skifter kul ud med el. I 2023 lukker Ørsted for byens kraftvarmeværk, som har kørt på kul.
I stedet skal forsyningsselskabet DIN Forsyning, som er ejet af Esbjerg og Varde Kommuner, forsyne området med strøm fra en havvandsvarmepumpe.
- Det er samme princip som en varmepumpe, man tager havvand ind, køler det ned og den energi bruger man til at varme fjernvarme op med. Det bringer os selvfølgelig ikke hele vejen mod målet, men det er et stort skridt på vejen, siger Jesper Frost Rasmussen.
Derudover vil fjernvarmen komme fra affaldsforbrændingsanlægget og et nyt flisværk og et elkedelanlæg, der bygges sideløbende med havvandsvarmepumpen. Dermed er forsyningssikkerheden i kommunen sikret, forklarer Jesper Frost Rasmussen.
Han håber, at kommunen med tiden også vil kunne udnytte overskudsvarme fra lokale virksomheder.
Hele byggeriet, der også inkluderer fordelercentral, transformatorstation og administrationsbygning, skal ligge ved Esbjerg Havn og koster 1,2 milliarder kroner. Havvandsvarmepumpen og flisværket, som går under betegnelsen ”Fremtidens Fjernvarme”, skal stå færdigt 23. april 2023, når Ørsted lukker det kulfyrende kraftvarmeværk.
Borgerne skal med
Det sidste ben i kommunens vej mod at blive CO2-neutral i 2030 er borgerne. Det er en proces, som stadig er i startfasen, siger borgmesteren.
- Det næste led bliver, hvordan borgerne skal bidrage. Vi har rullet vores affaldssortering ud, og der har borgerne jo en rolle. Generelt er borgerne jo meget opmærksomme på at spare på energien. Det er bevægelsen i samfundet og der et økonomisk incitament. Vi har vedtaget en større udrulning af ladestandere, det har Folketinget vedtaget skal ske inden 2025, vi gør det så allerede nu. Det er jo hønen og ægget, men det skal i hvert fald ikke være på grund af manglende ladestandere, at folk ikke køber en elbil, siger Jesper Frost Rasmussen.
Han håber også, at borgerne med tiden vil kunne komme med helt ind i maskinrummet og følge deres egen CO2-udledning.
- Der har været mange positive tilkendegivelser fra borgerne om, at vi gør det her. Mit håb er også, at vi kommer så langt, at borgerne kan følge deres egen CO2-udledning og se, hvor langt er vi kommet på den rejse, og hvad kan de gøre for at bidrage. Det system er vi ved at få udviklet, siger Jesper Frost Rasmussen.
