23948sdkhjf

Offentliggør prospekt i dag: Brintkomet vil på børsen i København

Danske Green Hydrogen Systems har netop offentliggjort sit børsprospekt, der sigter på en notering på Nasdaq Copenhagen.

I den forbindelse har virksomheden inviteret til pressemøde mandag formiddag.

Den fremadstormende elektrolyse-producent, der blandt andre har A.P. Møller Holding og Norlys holding i ejerkredsen, har tidligere fortalt, at man forventer at kunne rejse omkring en milliard kroner ved introduktionen.

Med et provenu fra børsintroduktionen vil GHS kunne eksekvere på målsætningen om at ramme en milliardomsætning i 2025.

Green Hydrogen Systems er i en rivende udvikling og er i gang med at bygge virksomheden op. I 2020 omsatte virksomheden for beskedne 12,2 millioner kroner, mens man samlet tabte cirka 70 millioner på driften. I indeværende år forventer man at omsætte for mellem 40 og 60 millioner kroner, mens driftstabet ventes at lande vel over 100 millioner kroner.

Til gengæld er opmærksomheden og efterspørgslen på grønne løsninger stærkt stigende og med den igangværende udbygning af produktionskapaciteten, så er Kolding-virksomheden klar til at kapitalisere på udviklingen.

- Der er et stærkt momentum i markedet for grøn brint, der er understøttet af efterspørgsel fra industrien og politiske beslutninger om markant at øge den etablerede kapacitet på grøn brint i de kommende år, sagde Sebastian Koks Andreassen, der er CEO for Green Hydrogen Systems, for nyligt. 

Inden for kort tid er to danske testzoner for power-2-x og grøn brint udnævnt. Green Hydrogen Systems er partner i dem begge.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081