23948sdkhjf

Højtrykspumper og osmotiske membraner baner vej for strøm baseret på saltvand

Danfoss, DTU Kemiteknik og SaltPower er gået sammen om at udvikle næste generation af højtrykspumper, energi-genvindingskomponenter samt osmotiske membraner (High Pressure Membranes) til fremstilling af strøm hentet fra saltvand.

Det sker i innovationsprojektet Hi-Prem,der er støttet af Innovationsfonden under Grand Solutions investeringsprogrammet.

- Innovation, forskning og demonstrationsanlæg er bærende elementer for udvikling og kommercialisering af den næste generation af grøn strøm og osmotisk energigenerering vil være en af de strenge Danmark kan spille på for at nå de ambitiøse klimamål. Med støtten fra Innovationsfonden har vi muligheden for at udvikle og ikke mindst teste de kommercielle perspektiver for fremstilling af bæredygtig energi gennem saltvand, siger Lars Storm Pedersen, CEO SaltPower.

Ambitionen er gennem anvendelsen af næste generation af højtrykspumper og osmotiske membraner at skubbe den nuværende grænse for det osmotiske tryk til 200 bar, som er det optimale for at kunne producere strøm ved hjælp af osmose. Jo større tryk på turbinen jo højere energiproduktion.

- Herved vil der kunne opnås en besparelse på 60% ved produktion af energi baseret på Pressure Retarded Osmosis (PRO), idet produktionsomkostningen vil falde til en konkurrencedygtig pris, skriver Danfoss i en pressemeddelelse. 

Formålet med projektet er at øge energi-effektiviteten ved PRO-teknologien med komponenter som udvikles specielt til netop osmotisk energigenerering. I dag anvendes komponenter udviklet til afsaltning hvor det osmotiske tryk er lavere. Potentialet for at anvende CO2-fri osmotisk energigenerering til fremstilling af strøm er ikke bare stort men samtidig også en rigtig god og bæredygtig måde at producere strøm på, oplyser parterne i pressemeddelelsen.

Frem til projektets afslutning i 2024 vil de tre parter, Danfoss, DTU Kemiteknik og SaltPower, arbejde sammen om at realisere den fælles ambition for projektet.

Eksisterende nøglekomponenter vil blive tilpasset den tilsigtede anvendelse, og teknologien vil blive udviklet yderligere og testet og implementeret i et Hi-PreM demonstrationsanlæg. 

Om parterne

SaltPower har udviklet en teknologi, der producerer energi ved at blande vand med højt og lavt saltindhold over en osmotisk membran. Højere tryk betyder, at ressourcer kan udnyttes bedre i osmotisk energigenereringsproces. For et osmotisk energianlæg, som SaltPower producerer, betyder det højere elproduktion og dermed en lavere omkostning pr. kWh.

Danfoss er fremstiller højtrykspumper og energigenvindingsenheder til produktion af drikkevand ved hjælp af membraner (omvendt osmose) og behandling af spildevand (Zero Liquid Discharge). I Hi-PreM projektet udvikles næste generation af disse enheder, som kan sikre højere tryk og dermed bedre energieffektivitet. 

DTU Kemiteknik er internationalt i front indenfor membraner og matematisk modellering af disse. De vil forske og udvikle state of the art membranløsninger, som vil anvendes direkte under Hi-PreM projektet.

KIlde: Danfoss

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125