Transportaftalen bør genåbnes som en af de første. Transportbranchen vil gerne skabe store klimafremskridt med biogas i tanken på lastbilerne, men en lav CO2-fortrængning uden bæredygtighedskrav fastholder markedet på fødevarebaserede biobrændstoffer.

Der er et stort behov for at følge Klimarådets anbefaling om at genbesøge de klimaaftaler, der blev indgået sidste år. Især den grønne transportaftale fra december 2020 har vist sig at være et stort tilbageskridt i forhold til den grønne omstilling af den tunge del af transporten, og aftalen giver slet ikke den reduktion af klimagasser, der var mulighed for.

Meldingen fra markedet er, at rapsolie og andre fødevarebaserede biobrændstoffer dominerer opfyldelsen af det lave CO2-fortrængningskrav på 3,4 procent, der gælder fra næste år. Da kravet samtidig omfatter et langt større område med landbrugs- og entreprenørmaskiner, øges afsætningen af de fødevarebaserede biobrændstoffer.

Årsagen er, at bæredygtighedskrav til biobrændstofferne er blevet fuldstændig fraværende, efter at det politisk er blevet besluttet at droppe kravet om iblanding af avancerede biobrændstoffer. Transportaftalens indførelse af ILUC-krav fra 2025 kommer alt for sent i forhold til, hvad leverandørerne af bæredygtige brændstoffer kan levere.

Transportmarkedet vil gerne, men får ikke lov

Indtil sidste år medvirkede både kravet om avancerede biobrændstoffer og et højt iblandingskrav til en efterspørgsel af de bæredygtige brændstoffer, der havde en dobbelttælling i forhold til de fødevarebaserede. Ambitionerne kunne have været større, men der var trods alt en vis aktivitet på markedet.

Det lave CO2-fortrængningsmål kan helt enkelt dækkes med de fødevarebaserede biobrændstoffer, der følger med en B7-diesel og E10 benzin. Før betød det høje krav, at det var nødvendigt anvende de bæredygtige biobrændstoffer. Den effekt kommer først tilbage, når CO2-fortrængningskravet hæves – eller fra 2025, når ILUC-opgørelser indgår i CO2-aftrykket.

Eneste lyspunkt er gennemførelsen af et projekt med indkøb af 50 gasdrevne lastbiler, der kommer til at tanke biogas på fire nye gastankstationer langs motorvejene mellem København og Aarhus. Men dette projekt er udelukkende blevet til noget, fordi der er ydet solid økonomisk støtte til både gastankstationer og lastbiler fra Vejdirektoratets pulje til grøn erhvervstransport – og at der ved investeringsbeslutningen var en klar forventning om et højere CO2-fortrængningskrav.

Projektet viser, at transportvirksomhederne er stærkt interesserede i biogasteknologien, fordi den kan levere distributionskørsel og tunge varetransporter på tværs af Danmark med lastbiler på helt op til 56 tons totalvægt.

I forbindelse med offentliggørelsen af projektet siger direktør Michael Gregersen fra transportfirmaet Alex Andersen Ølund A/S, at gaslastbiler i 40-tonsklassen er en hyldevare, og at virksomheden kan komme langt i den grønne omstilling med biogas – hvis virksomheden får de rigtige rammer.

Men en videre udvikling af projektet med tilslutning af flere lastbiler er stærkt hæmmet af den grønne transportaftale i sin nuværende udformning.

Stort biogasoverskud til transport

Det er rigtig ærgerligt, at markedet er sat i stå, for der er et massivt overskydende biogaspotentiale, som kunne komme transportsektoren og klimaet til gavn allerede inden 2030.

Syddansk Universitet har dokumenteret, at der er et samlet potentiale på 94 petajoule biogas fra bæredygtige bioressourcer som husdyrgødning, halm, affald og restprodukter fra landbrug, husholdninger og industri.

Hvis de sidste fem års udbygning af biogasproduktionen fortsætter i de kommende år, kan biogasproducenterne nå op på 60 petajoule biogas i 2030. Det skal sættes i forhold til, at regeringens klimapartnerskaber har peget på et behov for biogas til energi og industri på 40 petajoule i 2030.

Dermed kan transportsektoren få 20 petajoule biogas til rådighed inden for de næste 10 år. Hvis man alene ser på fortrængning af fossil diesel, vil det give en CO2-reduktion på 1 million tons CO2 i 2030, hvilket svarer til 25 procent af CO2-udledningen i den tunge transport.

Politikerne skal sætte rammerne

Det er paradoksalt, at den grønne omstilling af den tunge transport lige nu holdes på et minimalt niveau baseret på fødevarebaserede biobrændstoffer, mens transportbranchen gerne vil, men ikke får lov til at trække på de store uudnyttede ressourcer af husdyrgødning og restprodukter, som biogasanlæggene kan omsætte til grøn energi. Udviklingen kommer ikke i gang af sig selv, fordi transportbranchen er præget af hård konkurrence. Derfor er politikerne nødt til at sætte rammerne.

Løsningen er relativt simpel:

For det første skal CO2-fortrængningskravet forhøjes markant.

For det andet skal der fortsat være et krav om iblanding af avancerede biobrændstoffer frem til der indføres bæredygtighedskrav (ILUC opgørelse), som sikrer at CO2-fortrængningskravet bliver opfyldt med bæredygtige biobrændstoffer.

For det tredje er politikerne nødt til at sikre, at en vognmand ikke straffes på pengepungen med højere afgifter, hvis han vælger biogas frem for fossil diesel, hvilket er tilfældet i dag.

Med disse initiativer vil biogas uden tilskud kunne levere en hurtig grøn omstilling, så den tunge transport kommer i gang med at bidrage til, at vi når klimamålene – samtidig med at biogassen giver en yderligere reduktion af klimagasser i landbruget.