Der er sat turbo på den grønne omstilling af gasnettet
Mængden af biogas til forbrugerne var ved udgangen af 2020 tæt ved fordoblet på bare et enkelt år. I december 2020 kunne vi i Danmark nemlig bryste os af, at 21,2 procent af den gas, der strømmer i gasnettet, er biogas. I december 2019 var det tal 11 procent.
I de kommende år vil vi se en fortsat udbygning med biogas, som tilføres gasnettet. I Energistyrelsens analyseforudsætninger forventes gasforbruget i 2040 at være dækket fuldt ud med grøn gas.
Da biogas reducerer den fremtidige afhængighed af gasimport, er biogassen ikke blot med til at gøre energiforsyningen grønnere og et bidrag til at nå målsætningen om 70 procent C02-reduktion. Den grønne gas er også med til at øge forsyningssikkerheden herhjemme og gøre os mindre afhængige af gas udefra.
Status for den grønne omstilling af gasnettet
- Andel biogas i gasnettet ved udgangen af 2019: 11,0%
- Andel biogas i gasnettet ved udgangen af 2020: 21,2 %
- CO2-udledningen fra gasnettet blev i 2020 reduceret med 0,9 mio. som følge af den stigende mængde biogas
- Den distribuerede mængde biogas i 2020 var 4,4 TWh eller 400 mio. Nm3
Kilde Evida
Gas på lager
I takt med, at mængden af biogas stiger markant i gasnettet, er det helt naturligt, at der skal ske en omfordeling af gassen i nettet – det være sig mellem lokale distributionsnet eller en overflytning til fordelings- eller transmissionsnettet. Ganske som det foregår i elnettet. Denne omfordeling sørger vi for i samarbejde med Energinet.
En af de rigtig store fordele ved gasnettet og de to store underjordiske gaslagre er, at periodevise overskud af gas kan lagres for eksempel fra sommer til vinter og dermed udjævne sæsonvariationerne. For selvom biogasanlæggene producerer stabilt over året, er vores behov for energi lavt i sommerhalvåret, hvor også industriens energibehov falder.
Hvis der bliver produceret mere biogas i et område, end der bliver forbrugt, sender vi biogassen videre til andre områder, hvor der er forbrug. Og hvis vi skulle komme til at stå i en situation, hvor der i perioder bliver produceret mere biogas, end der er afsætning til, så har gasnettet altså den fordel, at gassen kan gemmes og bruges på et andet tidspunkt, hvor forbruget stiger.
Gassens rolle bliver forandret i fremtidens energisystem
Regeringen og partierne bag klimaaftalen har indgået aftale om udfasning af ca. 120.000-170.000 gasfyr frem til 2030, og det totale gasforbrug vil ifølge Energistyrelsens analyseforudsætninger falde som følge af blandt andet en generel elektrificering af flere og flere sektorer.
Der er med andre ord lagt op til en markant forandring i det danske gaslandskab i de kommende årtier, hvor gassen bliver grønnere og flere energitunge virksomheder kobles på gasnettet.
Gasdistributionssystemet forventes nemlig at spille en vigtig rolle for industrien. For som klimaministeren henviser til i Klimaprogrammet, peger ”Klimapartnerskabet for energi og forsyning” og ”Klimapartnerskabet for energiintensiv industri” på, at en udbygning af biogasproduktionen er et nødvendigt redskab for at nå målsætningen om 70 procent CO2-reduktion.
Biogasanlæg er et vigtigt element for at sikre et grønnere energisystem, fordi de omdanner gylle, halm og andre organiske restprodukter til grøn biogas, der gør, at vi kan reducere den danske CO2-udledning og forbruge mindre naturgas fra Nordsøen.
Biogas kan bruges de steder i industrien, hvor det ikke er muligt at elektrificere. Det kan for eksempel være i de energiintensive processer. Det kan også være som led i Power-to-X-processer, hvor vind laves til brint og videre til andre grønne brændsler, så hele samfundet – også tung transport, skibstrafik og flytrafik – kan blive grønnere. Her kan gasnettet være del af den infrastruktur, som muliggør udvidet anvendelse af Power-to-X.
Vi ser altså ind i en spændende forandret tid for Danmarks gassystem, der har mere end 35 år på bagen. En tid, hvor vi frakobler private forbrugere, tilkobler erhvervskunder og omstiller til grøn gas.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
