Vi arbejder med begrebet ’trusted data sharing platform’. Altså en samlet platform, som håndterer GDPR-udfordringerne og har fuld kontrol over, hvem i de enkelte virksomheder, der har adgang til hvilke data på hvilke niveauer, forklarer Søren Skov Bording. Foto: Center Denmark

Af Maria Berg Badstue Pedersen 11. februar 2021 05:00

Rå data om forbrug af el, vand og fjernvarme fra mange tusinde husstande samt indeklimadata fra to folkeskoler og 155 husstande i Aalborg havner 1-4 gange dagligt i en datasø (datalake), som bliver styret af det uafhængige og nonprofit nationale forskningscenter Center Denmark i Fredericia.

Efter godt et års tids forarbejde og justeringer er cloud-platformen for nyligt blevet klar til at modtage data løbende. Om et par måneder åbner datasøen tilmed en intelligent sluse, så platformen kan levere behandlede energidata - det vil sige anonymiserede data, der ikke kan spores tilbage til forbrugerne - til partnerne i Flexible Energy Denmark-projektet, FED.

Viden om forbrugernes energiforbrug og indeklima er nemlig guld værd for forsyningsselskaber, industri og forskere. De bruger data til at planlægge produktion og udvikle services og algoritmer, der kan styre energiforbruget, så det bliver mere fleksibelt, og vedvarende energi ikke går til spilde. Med datasøen har Danmark nu en central, digital infrastruktur, der understøtter den grønne omstilling, som i høj grad bliver datadrevet, fortæller direktør i Center Denmark Søren Skov Bording.

- Ved hjælp af data-intelligens kan vi udnytte fleksibilitet på tværs af energikilder, men det kræver, at vi får data i realtid som fra FED-projektets living labs. Vores ambition med den nationale platform er, at den kan danne grundlag for frisætning af data fra el, vand, varme og potentielt også gas, så data kan anvendes af kommercielle udbydere til at udvikle nye forretningsmodeller, der understøtter datadrevne modeller for den grønne omstilling.

Trusted data sharing platform

Dataene i datasøen stammer fra de førnævnte living labs; geografisk afgrænsede områder, hvor forskere, forsyningsselskaber og industri kan teste løsninger på problemstillinger i den virkelige verden med rigtige forbrugsdata.

Helt fra den tidlige planlægningsfase af FED-projektet stod det klart, at der var behov for en cloud-platform, hvor partnerne kunne lagre energidata fra living labs forsvarligt, og der opstod ideen om en fælles datalake. Fordelen er, at partnerne lader Center Denmark om at indhente GDPR-tilladelser og forestå sikkerhed omkring lagring og anonymisering af data, så de kan deles mellem partnerne.

- Vi arbejder med begrebet ’trusted data sharing platform’. Altså en samlet platform, som håndterer GDPR-udfordringerne og har fuld kontrol over, hvem i de enkelte virksomheder, der har adgang til hvilke data på hvilke niveauer, forklarer Søren Skov Bording.

- Energiforbruget siger rigtig meget om vores adfærd, og sådanne data vil være værdifulde for virksomheder, der leverer services og markedsføring, der ikke er i tråd med den grønne omstilling. Der skal forbrugerne have fuld tryghed til, at deres data kun bliver anvendt i forbindelse med den grønne omstilling, og det sikrer vi i vores datalake, siger Center Denmark-direktøren.

Data kortlægger fleksibilitet

Den grønne omstilling handler blandt andet om at skabe et energisystem i balance i en verden, der bliver stadig mere elektrificeret i takt med, at vi går over til vedvarende energi. 
Omlægningen koster enorme summer, men ved at analysere energidata kan man kortlægge, hvor der er fleksibilitet i energiforbruget, så vi kan flytte forbrug til senere og dermed gemme energi virtuelt.

Nogle gange blæser vinden rigtig kraftig, men hvis der ikke er nogen forbrugere, der kan bruge strømmen, så stopper man mølleparken. Det kaldes specialregulering.

- Det er bare utrolig ærgerligt at have produktionskapacitet stående stille i vores landskab i stedet for at udnytte energien. Der vil det være meget smartere at starte noget forbrug, så vi kan bruge energien, når CO2-indholdet i vores strøm er så lavt som overhovedet muligt, altså kommer fra vedvarende energi. Så det handler om at flytte forbruget i tid og på tværs af energisektorer, siger Søren Skov Bording.

Forretningsudvikling gennem data 

For eksempel kan fjernvarmeselskaber installere store varmepumper og konvertere overskudsstrøm fra vindmøllerne til termisk varme. Ifølge Dansk Fjernvarme kan energien lagres i 4-5 timer ude i rørene, i akkumuleringstankene på fjernvarmecentralerne i 4- 5 dage og i nye damvarmelagre måske 4-5 måneder, så overskudsstrømmen – omdannet til varme - kan udnyttes langt ind i fyringssæsonen.

- På samme måde er der fleksibilitet i det energiforbrug, som spildevandsanlæg bruger i rensningsprocesserne, vandforsyningen bruger til at pumpe vand op og ud med, samt Power2X og gasnet, der alle kan agere som virtuelle energilagre til den overskudsproduktion, der opstår ved vedvarende energi, siger Søren Skov Bording.

Endelig er der et stort potentiale i at tænke fleksibilitet ind i kølehuse samt kølefryseskabe i private husstande. Faktisk udgør kølefryseskabe i gennemsnit 16 procent af en privat husstands elforbrug. Så hvis vi kan styre, at køleskab og fryser ikke køler i kogespids-tidspunktet om morgenen og mellem klokken 17 og 20, kommer vi langt.

- Nogle services vil være afhængige af at få realtidsdata for at kunne sende styresignaler. For andre services vil det være et spørgsmål om på baggrund af energidata at udvikle algoritmer, der regulerer forbruget i hjemmet eller fjernvarmenettet. Uanset vil adgangen til at lagre og hente energidata 24/7 fra en sikker cloudplatform være afgørende, siger Søren Skov Bording.

Artiklen er en del af temaet Magasinet Energy Supply.