23948sdkhjf

Efter politisk nej til kæmpemøller: Vi har set den sidste mølle i Mariagerfjord Kommune

29 politikere i Mariagerfjord Kommune traf i aftes beslutning om at der ikke skal opføres otte til ti vindmøller i Als Enge.

Dermed kulminerede et halvt års intens kamp mod vindmøllerne for hundredevis af borgere i landsbyerne Als og Helberskov.

Det skriver Nordjyske.

Det var et stort flertal, der stemte for at afvise Eurowind Energys ansøgning om at rejse otte møller på 180 meter eller alternativt ti møller på 150 meter. Ansøgningen omfattede også en solcellepark.

I forbindelsen med sagsbehandlingen modtog Mariagerfjord Kommune rekordmange høringssvar. Omkring 140, ligesom en underskriftsindsamling mod mølleplanen talte 731 signaturer.

Borgmester Mogens Jespersen (V) tror, at man har set den sidste vindmøllepark i Mariagerfjord Kommune.

- Der er ingen pladser tilbage til vindmøller i Mariagerfjord Kommune, når vi ser på vores planlæggeres kort. Eneste mulighed er, at projektmager køber alle huse i et bestemt område, sagde Mogens Jespersen.

Ifølge Pia Adelsteen (DF) får Mariagerfjord Kommune nu svært ved at nå et 2050-mål om at al energi skal komme fra vedvarende energikilder.

Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126