23948sdkhjf

Enexio kobler to store varmepumper til Fjernvarme Fyns halmfyring

Enexio har leveret to store eldrevne varmepumper til blok 8 på Fynsværket, hvor maskinerne skal udnytte restenergien i røggassen fra halmfyring.

Hver varmepumpe optager 4 MW energi fra røggassen og leverer varmt vand til fjernvarmen ved 57-62 °C. Temperaturforholdene muliggør en COP på omkring 5.

- Vi har valgt at satse på varmepumper med ammoniak som kølemiddel, da det er et naturligt kølemiddel med GWP=0, som vi mener passer godt ind i den grønne omstilling, siger Lars Sønderby fra Enexio om de varmepumper, som virksomheden netop er i færd med at installere i Odense.

- Særligt for de større anlæg vurderer vi, at der også fremadrettet er et betydeligt potentiale for ammoniak i fjernvarmen. Dette gælder både for anlæg med udeluftoptag, udnyttelse af overskudsvarme og altså også til røggaskondensering som på fynsværket, siger han.

Samarbejde med NH3

Varmepumperne leveres i samarbejde med NH3 Solutions og er bygget på NH3 Solutions fabrik i Stenløse.

- Samarbejdet med NH3 Solutions er en naturlig udvikling af vores forretning med leverancer af store varmepumper til fjernvarmen, siger Lars Sønderby.

Enexio har erfaring med varmepumper til røggaskondensering fra adskillige danske fjernvarmeværker og NH3 Solutions har mangeårige erfaringer g ekspertise inden for konstruktion, drift og vedligehold af ammoniakbaserede varmepumper og kølemaskiner.

 Varmepumperne færdiginstalleres på Fynsværket i løbet af den kommende tid og forventes i drift inden årets udgang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095