23948sdkhjf

Din Forsyning tager første spadestik til sit 50 MW havvandsvarmepumpeanlæg

Din Forsyning er gået i gang med at skrue fremtidens varme sammen i Esbjerg. 

Sammen med rådgivervirksomhederne Rambøll og Added Values har forsyningselskabet grundigt analyseret forhold vedrørende miljø, teknik og samfundsøkonomi og på den baggrund defineret en løsning bestående af 50 MW havvands-varmepumpeanlæg, 60 MW fliskedelanlæg og 30 MW elkedel som spids- og reservelast og i mindre grad overskudsvarme fra industrien. 

Din Forsyning tager nu første spadestik til havvandsvarmepumpeanlægget den 23. oktober. Det bliver dog ikke med pomp og pragt som først planlagt. 

Corona kom i vejen og i stedet for at samle hele teamet af rådgivere, arkitekter og andre eksterne parter holder forsyningsselskabet et lille arrangement med deltagelse af de ansatte hos Din Forsyning, formand Anders Linde og borgmester i Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen. 

De vil sige et par ord og tage første spadestik. 

Forhandlinger om entreprisen på både bygninger og tekniske installationer pågår i disse uger. Hvornår det endelige resultat foreligger kan Din Forsyning endnu ikke sige noget om. 

Byggeriet af det nye anlæg skal være færdigt til drift senest 1. april 2023, hvor Ørsted lukker det kulfyrede kraftvarmeværk Esbjergværket ned. 

Se og hør projektleder Kenneth Jørgensens fortælle om projektet i anledningen af aflysningen af det storstilede spadestik.

Videoen er produceret af Din Forsyning

Artiklen er en del af temaet Video & Billedserier.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109