23948sdkhjf

Serieproduktion skal hjælpe brændselsceller på vej

Med industriel serieproduktion kan brændselsceller blive kommercielle med en lavere pris og en højere kvalitet. Det kan være grundstenen til en ny cleantech-industri i Danmark.
Danish Power Systems, SP Group, Serenergy og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har fundet sammen i et stærkt konsortium, som med støtte fra Højteknologifonden vil skabe mulighed for industriel produktion af brændselsceller. Serieproduktion er nødvendig for at opnå omkostningsreduktioner og kvalitetsforbedringer, som kan åbne nye markeder og anvendelser af brændselsceller.

Til glæde & gavn
I princippet fungerer en brændselscelle på samme måde som et batteri. Den skal blot ikke oplades. Den bliver ved med at producere strøm, varme og vand så længe, der tilføres brændsel i form af ilt og brint. En øget udbredelse og anvendelse af teknologien er til gavn for samfundet, miljøet og dansk industri.

Teknologien kan medvirke til at reducere Danmarks afhængighed af fossile brændsler og vil give både lokale, nationale og globale miljøgevinster. Projektets resultater vil kunne give et løft til udbygning og styrkelse af cleantech-industrien og forskningen i Danmark. Brændselscellemarkedet anses som et område med store fremtidige vækstpotentialer.

Målet er kommercialisering
Samarbejdet mellem konsortiets parter er et væsentligt skridt mod en industriel produktion og dermed udvikling af en konkurrencedygtig teknologi.

- Vores ambition er at få brændselsceller på markedet i større stil. Med de muligheder et samarbejde mellem parterne giver kan vi nu komme dette mål meget nærmere med udviklingen af et produktionsanlæg, siger Hans Aage Hjuler, der er adm. direktør i Danish Power Systems.

Frederik Krebs, der er professor på DTU siger:

- Der er markant forskel på laboratoriet og praksis. Det bliver en spændende forskningsmæssig udfordring både at udvikle brændselscelleteknologien og virkeliggøre den i praksis.

Kommercialiseringen i større skala forventes i 2015.

Om HT-FUMA - High Technology Fuel Cell Manufacturing
- Budget: 17,2 mio. kr.
- Højteknologifonden: 9,3 mio. kr.
- Varighed: 3 år







Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094