Crestwing tester til havs på sjette måned: Det har været en succes
Af Den 14. februar 2020 blev Crestwings bølgeenergianlæg Tordenskiold endnu en gang lagt til rette ved øgruppen Hirsholmene ved Frederikshavn.
Anlægget har nu ligget der siden, og det går som ventet, for anlægget er, som testene i efteråret 2019 også viste, særdeles solidt. Både anlæg og forankring er stabilt i al salgs vejr, oplyser selskabet i en mail til Energy Supply.
- Som udgangspunkt må jeg sige, at de seneste test med Tordenskiold på havet nordøst for Hirsholmene har været en succes. De forbedringer af PTO, måleinstrumenterne samt opladning af batterier, vi lavede efter de første test i 2018-2019, har virket efter hensigten. Vi har haft få servicebesøg i denne her testfase og udelukkende for at se, om det nu også virkelig kunne passe, at det hele var i orden, siger en lettet Ruth Bloom.
Verifikation af data
Selvom Tordenskiold stadig er til søs, så forhindrer det ikke Crestwing i at analysere de indkomne testdata.
I øjeblikket er samarbejdspartneren Niras i gang med at beregne og verificere de nye data fra den seneste testfase.
- Ved at sammenligne disse data med dataene fra første test i Kattegat samt tidligere basintest fra både Dansk Hydraulisk Institut (DHI) og Aalborg Universitet (AAU), kan vi forhåbentligt få de svar, som vi mangler. Vi har brug for at vide, hvor stor en generator, der skal sættes i Tordenskiold for at anlægget afgiver mest energi og dermed også få demonstreret, hvor stor generatoren skal være ved en opskalering af anlæggene, siger Ruth Bloom.
Crestwing står lige nu midt i forskellige overvejelser om fremtiden, men Ruth Bloom har allerede besluttet, at der skal flere test til, inden virksomheden projekterer en opskalering.
Next stop Vesterhavet
Crestwing arbejder altså hen mod en opskalering af anlægget men også mod test i Vesterhavet.
- Vi planlægger test i Vesterhavet med en elkabelforbindelse til land. Test i Vesterhavet vil betyde, at vi kommer ud i et mere udfordrende bølgemiljø og derfor får testet holdbarheden af vores anlæg og ikke mindst forankring yderligere. Begge dele har indtil nu har vist sig at holde fint i de indre farvande, siger Ruth Bloom og fortsætter:
- For helt nøjagtig at kunne sige, hvad vores Level Cost of Energy (LCOE) bliver, så skal vi teste i mere optimale bølgelængder og med en større generator, der passer bedre til anlægget. Ved også at koble os til en kabelforbindelse til land, så kan vi få påvist, at vi kan sende anlæggets producerede energi til elnettet.
Midler nok
Crestwing er netop kommet med regnskab for 2019 og ved første øjekast ser det lidt rødt ud, men ikke så rødt som året før. Dog er egenkapitalen i nul, og det fremgår af ledelsesbretningen af ledelsen på generalforsamlingen vil fremlægge et forslag til reetablering af selskabskapitalen. Derudover fremgår det, at der er væsentlig usikkerhed om fortsat drift.
Det skal dog tages med et gran salt.
- Det er ofte et regnskabsteknisk problem for en virksomhed, der arbejder med et udviklingsprojekt, der endnu ikke skaber indtægter. I udviklingsarbejdet med vores bølgeenergimaskine har vi valgt ikke at værdisætte vores arbejde endnu, men det regnskabstekniske problem med egenkapitalen har vi løst, siger Crestwings bestyrelsesformand, Peter Høstgaard-Jensen og fortsætter:
- Vi har midler nok fra Markedsmodningsfonden samt vores investor til at færdiggøre denne igangværende fase af projektet. Derfor er der ikke usikkerhed om fortsat drift. Når vi skal i gang med næste fase, så skal vi igen ud at søge nye midler, siger Peter Høstgaard-Jensen.
Af ledelsesberetningen fremgår det at en kapitalejer har givet tilsagn om et lån på 1,5 millioner kroner til at inddække den manglende likviditet.
