23948sdkhjf

Dansk/tysk selskab skal udvikle 200 MW landbaseret sol for energikæmpe

Det dansk-tyske selskab Securenergy Solutions AG har netop indgået en Joint Development Agreement (JDA) med energikæmpen Enel Green Power, der er et datterselskab til den italienske energikoncern Enel.

Aftalen sætter gang i udviklingen af 200 MW landbaserede solcelleanlæg i Tyskland over de næste fem år. Anlæggene vil efter færdiggørelse producere ca. 250 GWh strøm.

Rettighederne til mere end 250 ha jord er allerede sikret, og i fællesskab kan der nu fokuseres på udviklingen af anlæggene.

- Udfordringen med at forhandle en samarbejdsaftale med en af de største investorer indenfor vedvarende energi, samtidig med den globale Covid-19 krise som i øjeblikket beskæftiger os alle, har været stor og tidskrævende, og resultatet er noget som hele teamet hos Securenergy Solutions kan være stolte af, siger en af ejerne og direktør i Securenergy Solutions Holger Stabernack.

Securenergy Solutions blev stiftet tidligere på året af Holger Stabernack, Karsten Becker og danske Casper Rasmussen, der ejer virksomheden IWE.

Parterne har allerede opstillet 300 MW solenergi i Tyskland, mens det samlede mål for solenergi er langt højere. 

Den nye aftale med Enel Green Power er der for helt i tråd med Securenergy Solutions strategi, der har fokus på Tyskland og resten af verden – i den rækkefølge.

Karsten Becker har tidligere sagt, at målet er 1 GW sol verden over i de kommende år.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093