23948sdkhjf

Hovedstadens fremtidige varmeforsyning baseres på rummelighed

Fjernvarmeleverandørerne CTR, Veks og Hofor samt Vestforbrænding er gået i gang med at fastlægge rammerne for fremtidens fjernvarme i hovedstadsområdet.

Projektet hedder ’Fremtidens fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet 2050’.

Opgaven med at finde de rette teknologier er særdeles krævende. Kikkerten skal nemlig se 30 år frem i tiden.

Magasinet Forsyning har snakket med planlægningschef i Hofor, Charlotte Søndergren, for at høre, hvordan Hofor ser på perspektiverne i projektet.

- Det er ret svært at regne ud, hvad de nye teknologier bliver. Så vi prøver nye teknologier, for eksempel varmepumper, og arbejder med at opskalere som supplement til at forlænge verden med brædder og så lave et system, som skal kunne omstille sig hurtigt. Vi skal være klar til at bøje os, hvis markedet bliver disrupted, siger Charlotte Søndergren.

Læs også: NCC runder af ved Amagerværket

I første omgang skal parterne ikke helt ned på detaljeniveau. Fokus skal altså være på den store klinge.

- Det skal være rummeligt og til at bevæge sig i – især set i forhold til, hvad man ser frem i, siger Charlotte Søndergren.

Centralt i projektet står de store biomasse-baserede kraftvarmeblokke, herunder selvfølgelig Hofors nye biomassefyrede blok på Amagerværket, og den rolle, de kommer til at spille i fremtidens fjernvarme. Men også varmepumper, geotermi, overskudsvarme og ikke mindst PtX og carbon capture.

Små og store enheder
Rundt omkring i det danske land er flere større og mindre forsyningsselskaber ved at finde ud af hvilke ben, varmeforsyningen skal stå på frem mod 2050. Nogle vælger store enheder med små enheder til back-up og spidsbelastning. Mens andre vælger en buket af mange forskellige teknologier, fordelt på mange mindre enheder.

Hos de fire forsyningsselskaber i hovedstaden er det stadig uvist hvilken model, der vælges. Charlotte Søndergren er tiltrukket af en løsning baseret på mange små enheder, men det har også sine svagheder.

- Skulle jeg bygge nyt i dag, ville jeg nok være tilbøjelig til at basere det på små enheder, men vi har brug for rigtig meget kapacitet i hovedstadsområdet. Vi har lige bygget et kraftværk på 550 MW varme. Det kan vi, som teknologien er lige nu, ikke hente på varmepumper alene, siger hun og tilføjer:

Læs også: Hofor: Udfasning af biomasse inden 2030 vil kræve teknologispring

- Og skal man gå PtX-vejen skal vi have store moduler som Amagerværkets AMV4, der kan drives i samspil med den nye type af brændselsfabrikker.

AMV4 i fremtiden
Et centralt element i projektet er at se ind i en fremtid, hvor biomassen spiller en langt mindre rolle end i dag. Det kan virke paradoksalt, når Hofor netop har taget sit 5 milliarder kroner dyre biomassefyrede anlæg i brug.

- Først og fremmest: Vi kendte ikke andet, da vi planlagde det (byggeriet af AMV4, red.) og det gør vi stadig ikke. Vi skal hente de 550 MW varmekapacitet, og det kan vi ikke alene på mange små anlæg. Men AMV4 er planlagt til at få en mindre produktion over de næste 30 år, siger Charlotte Søndergren.

Hun pointerer endvidere, at der ikke er noget tegn på, at AMV4 ikke er en god investering, samt at de nye teknologier vil erstatte og supplere biomasseblokkens produktion løbende – og ikke sende AMV4 på pension med et enkelt trylleslag. 

- Men når de nye teknologier kommer ind, ja, så kommer de ind, siger hun og tilføjer: 

- Og det gør de for, at vi hele tiden kan sikre et effektivt system og for at holde varmeprisen nede samtidig med, at forsyningssikkerheden opretholdes. 

Varmepumper i massevis
Erstatningen for biomassen skal blandt andet være store varmepumper, der sættes ind mange forskellige steder i hovedstadsområdets store forsyningsnetværk.

- Hvis der pludselig kommer en fantastisk udvikling i 200-300 MW varmepumper, så er det selvfølgelig det, vi skal, men der er vi ikke endnu, så vi kigger i stedet på at indsætte mange forskellige typer og størrelser af varmepumper, siger Charlotte Søndergren.

Læs også: Borgerrepræsentationen i København vil undersøge udfasning af biomasse inden 2030

Det være sig varmepumper på havvand, drikkevand, spildevand, overskudsvarme og geotermi.

- Vi kommer til at skulle teste en masse varmepumper af, siger hun.

Carbon Capture & PtX
To faktorer, der skal være plads til i det fremtidige scenarie – og som ikke er til at komme udenom - er carbon capture og PtX.

- Det ser ud til, vi skal have både carbon capture og PtX. Ud over at vi selv skal være CO2-neutrale, skal vi hjælpe andre sektorer i samme retning, siger Charlotte Søndergren. 

At fjerne CO2’en fra røggassen i biomassen og lagre den i undergrunden giver et negativt CO2-aftryk. At bruge CO2’en i processer til at producere for eksempel flybrændsel vil gøre det muligt for flysektoren at reducere brugen af fossile brændsler, hvilket, ifølge mange aktører, er et centralt element i at nå den danske klimamålsætning på 70 pct. 

- Det er rigtigt store og risikofyldte investeringer, og det varer noget tid, inden de kan implementeres, forklarer Charlotte Søndergren. 

Stringens og pejlemærker
Projektet ’Fremtidens fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet 2050 er opfølgeren på tilsvarende projekter, der blev afsluttet i henholdsvis 2009, 2011 og 2014.

Den vision, der skal udvikles, skal have nogle konkrete pejlemærker at sigte efter, så der kommer stringens og udsyn i de strategier, der skal lægges.

- Arbejdet i projektet skal være en god blanding af visioner, tekniske analyser og konkrete, brugbare løsninger, som andre end fjernvarmesektoren kan blive inspireret af, siger forsyningsdirektør hos Hofor Jane Egebjerg Andersen.

(Forsidefoto: Colourbox)

Artiklen er en del af temaet Magasinet Forsyning.

Kommenter på artiklen (1)
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.078