23948sdkhjf

Kæmpe interesse for digitalt møde om eksport under corona

Danish Export Association arrangerer i morgen onsdag et gratis webinar for alle interesserede eksportsælgere om salg af maskiner, udstyr og løsninger til udlandet i en lukket verden ramt af corona-virus

Spænder udskudte messer og corona-krise ben for dit eksportsalg?

Det spørgsmål stiller Danish Export Association, som i morgen onsdag klokken 14 inviterer alle interessede til et gratis, digitalt webinar på dansk om, hvordan eksportsalg håndteres i en verden med lukkede grænser.

Svaret er et rungende "JA", for der er kæmpe interesse for at deltage i et gratis webinar, hvor målet er at klæde deltagerne på, så det bliver muligt at opbygge pipeline nu, så man har varme leads, når verden lukker op igen.

Head of Food Tech i Danish Export Association, Heidi Ravn, fortæller, at link til mødet blev lagt online mandag, og allerede i dag tirsdag er 200 tilmeldt.

Der er plads til 500 deltagere.

- Det er et af de webinarer, vi har haft mest søgning på, og det viser jo, at rigtig mange eksportsælgere lige nu sidder hjemme og tænker, hvordan de skal gribe situationen an. Her kommer vi på dette webinar med et bud på nogle redskaber, siger Heidi Ravn.

Du kan tilmelde dig mødet i morgen ved at klikke på linket herunder.

Klik her og deltag i webinar om eksportsalg under coronakrisen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11