23948sdkhjf

Leder efter læk på fjerde uge: Det er ved at være træls

- Situationen er ved at være lidt træls.

Sådan lyder det fra driftschefen på Høng Varmeværk Henrik Rohde. Han har siden starten af marts ledt efter en læk i fjernvarmenettet.

Der er rundt regnet fosset 16.000 liter vand ud af varmenettet i døgnet, skriver SN.dk

Man har ellers på alle måder forsøgt at lokalisere lækken.

Der er sendt sms’er i massevis ud til værkets kunder for at bede dem være på udkig. Flere gange har der været sendt droner på vingerne ligesom værkets egen bil har været sendt på vejen. Derudover har Høng Varmeværk flere gange lukket ned for fjernvarmen i små dele af forsyningsområdet i små perioder af gangen.

Intet har dog hjulpet.

Næste skridt vil være at lede i kloakkerne – en metode man ikke har gjort brug af før.

- Vi havde formentlig opdaget det, hvis det lækkede vand løb op til overfladen. Derfor tror vi, at vandet kan have fundet vej til en spildevandsledning, og det er det, vi nu vil undersøge, siger Henrik Rohde.

Kalundborg Forsyning har givet grønt lys til at Høng Varmeværk må snuse rundt i kloakkerne. Processen med at kigge kloakkerne igennem gøres væsentlig nemmere af at det farvestof, som fjernvarmevand indeholder, lyser op, hvis man lyser på det med ultraviolet lys.

Henrik Rohde forventer ikke at at de udgifter, der er forbundet med lokalisering af lækken, sprænger driftsbudgettet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141