23948sdkhjf

Her er de selskaber i energisektoren, der betaler mest i skat

Skattestyrelsen har netop offentliggjort listen med selskaber, fonde og foreninger, der samlet betalte 61 milliarder kroner i selskabsskat i 2018.

Siden 2012, hvor Folketinget vedtog en lovændring, har det været muligt for skatteforvaltningen at offentliggøre oplysninger om selskabers skattebetaling. Første gang oplysningerne om selskabernes skatteoplysninger blev offentliggjort var for indkomståret 2013.

I 2017 var provenuet fra selskabsskatten historisk højt ca. 72 mia. kr, hvilket hovedsageligt skyldtes en stigning i antallet af selskaber, som betalte selskabsskat, men også en gennemsnitlig større skattebetaling fra disse selskaber.

Det lavere provenu i 2018 på 61 milliarder kroner svarer omtrent til niveauet de foregående år. 

Kigger man på den samlede liste for alle selskaber, fonde og foreninger i Danmark er det Novo Holdings, der med 7.061.448.746 kroner betaler mest i selskabsskat. Efter Novo kommer Danske Bank med 3.152.698.335 kroner og på trediepladsen finder man ingen ringere end Ørsted med 2.549.002.456 kroner.

Listen med de ti mest skattebetalende selskaber inden for energisektoren findes i boksen nedenfor. 

Oplysningerne om selskaber drejer sig mere præcist om aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber. Skatteoplysninger om fonde og foreninger angår dem. der i 2018 var skattepligtige til Danmark.

Her er listen med de ti mest skattebetalende selskaber i energisektoren i Danmark

  • Ørsted:  2.549.002.456 kroner
  • Noreco Olie- og gasudvinding Danmark B.V. Holland Dansk Filial: 1.217.964.775 kroner
  • Vestas Wind Systems: 818.869.020 kroner
  • Total E&P Danmark: 810.486.900 kroner
  • Siemens Aktieselskab: 650.797.418 kroner
  • Nordsøfonden: 610.895.500 kroner
  • Total Denmark ASW Filial af Total Denmark ASW INC. USA: 368.130.350 kroner
  • Haldor Topsøe Holding: 251.671.392 kroner
  • Danfoss: 189.105.929 kroner
  • Grundfors Holding: 154.041.304 kroner
  • Subseaflex Holding: 139.020.314 kroner

Kilde: Skattestyrelsen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125