Der er politisk konsensus om, at Danmarks rolle som foregangsland ikke i sig selv har den store værdi set i forhold til de nødvendige CO2-reduktioner på globalt plan.

Værdien ligger i, at vi viser andre og større lande, at det er muligt at realisere store CO2-gevinster. Derfor skal vi klogt vælge, hvor vi kan levere ny viden og erfaringer, der kan kopieres og opskaleres af andre lande.

Når vi investerer et stort statsprovenu i at være foregangsland, bør det være et kriterium, at investeringen kan betale sig tilbage. Det skal ske ved, at first-movere sikrer danske virksomheder en teknologisk og markedsmæssig førerposition, som giver en langsigtet gevinst.

Vind, fjernvarme og energibesparelser er gode eksempler på områder, hvor vi efterfølgende har fået en markant økonomisk gevinst, der neutraliserer startomkostningerne i form af støtte og afgiftslettelser.

I forhold til vores egne behov for at opnå CO2-reduktioner, giver det derimod bedst økonomisk mening at gøre det billigst muligt ved at vente til udviklingsomkostningerne for de optimale løsninger er betalt – og så implementere dem, når prisen er i bund.

Her er vi nu i forhold til elproduktion fra vind og sol, så det skal vi have meget mere af, hvis vi kan indpasse det uden for den nuværende elforsyning. Danmark når i 2020 op på en imponerende verdensrekord med en elproduktion fra vindkraft, der svarer til 50 procent af elforbruget i Danmark. Men den grønne strøm dækker fortsat under 10 procent af vores samlede energiforbrug, og samtidig bliver en stigende andel eksporteret, fordi produktionen ikke følger vores forbrug.

I 2020 når vi også en verdensrekord, da biogasproduktionen dækker over 20 procent af det samlede gasforbrug i Danmark, og inden for yderligere et par år når 30 procent.

Hvor er det så, vi fremover kan leve op til kriterierne om, at vi skal forbedre danske styrkepositioner, og at det samtidig skal være på områder, der kan kopieres og opskaleres i udlandet.

Elbiler er ikke en styrkeposition

Afbrænding af biomasse er en dansk teknologisk styrkeposition, men den danske model kan ikke kopieres og skaleres op i andre lande, for globalt er der ikke tilstrækkeligt med bæredygtige biomasseressourcer.

Politikernes ønske om en massiv udbygning med elbiler rammer til gengæld ingen industrielle  styrkepositioner i vores land. Danmark laver ikke selv elbiler eller batterier, og andre lande som Norge er markant foran med at vise, hvorledes elbiler med ladestandere kan udbredes. Skal vi så ikke have el-biler? – Jo selvfølgelig, men hastigheden i udrulningen bør overvejes i forhold til den enorme omkostning og de begrænsede muligheder for at opnå styrkepositioner på området.

Men hvor har vi så nogle styrkepositioner, vi bør satse på?

Mulighederne ligger i de store udfordringer

I tilgangen til klimaindsatsen vil det være klogt at gå mere strategisk til værks og se, hvor der er nogle store udfordringer, som mange lande løber ind i – og derefter undersøge, hvor vi så har nogle styrker, der matcher disse udfordringer. Der er en lang række fælles udfordringer, og her er nogle af dem:

Den første er at opnå kraftige reduktioner i udledningen af drivhusgasser fra landbruget – vel at mærke uden at man nedlægger landbruget – for dén går ikke i en verden med et kraftigt stigende befolkningstal, der skal sikres en bæredygtig fødevareforsyning, som bliver afhængig af recirkulerede næringsstoffer.

Den anden er at sikre, at industrivirksomheder, der ikke kan bruge el i deres processer, får en energikilde, der ikke belaster klimaet – uden at de mister konkurrenceevne.

Den tredje er at elektrificere vort energisystem og samtidig sikre, at der døgnet og ugen igennem er VE-el i stikkontakten og varme i radiatoren, med højest mulig andel fra vind og sol.

Den fjerde er at sikre hurtig grøn omstilling af den tunge transport, hvor batterierne langt fra slår til endnu.

Biogas – en styrkeposition, der klarer de sværeste udfordringer

Fælles for de fire udfordringer er, at vi i Danmark har én markant styrkeposition, der kan hjælpe både Danmark og en række andre lande med at håndtere disse udfordringer. Denne styrkeposition ligger i den danske biogassektor.

For det første kan biogassen spille en betydelig rolle i indsatsen for at reducere drivhusgasudledningerne i landbruget, idet biogas jo er metan, som blandt andet udledes fra husdyrgødning. Og netop denne indsats giver dobbelt effekt, da den opsamlede metan kan erstatte fossile brændstoffer. 

Adskillige danske eksperter peger på, at biogas distribueret via gasnettet er den mest oplagte energikilde til industrier, der anvender gas direkte eller til høj-temperatur processer – hvor el ikke ser ud til at være en løsning eller kræver supplerende brændsler for at balancere elnettet. Her kan vi vise globale industrier vejen frem mod klimaneutralitet.

Biogas er en billig og yderst oplagt energikilde til at sikre, at der er VE-strøm i stikkontakterne, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Biogassen kræver ikke store investeringer i nye lagerfaciliteter eller ledningskapacitet. Den kan leveres direkte ind i gassystemet, der allerede har den nødvendige kapacitet og de nødvendige sæsonlagre. Så biogassen kan anvendes præcis, når der er behov – og biogasdrevet elproduktion kan slukkes med kort varsel, når vinden blæser op.

I den tunge transport bliver gas allerede brugt i stærkt stigende grad i udlandet, da gaskøretøjer med nødvendig rækkevidde er tilgængelige – og i mange europæiske lande er det målet, at den fossile naturgas gradvist skal erstattes af biogas. I Danmark ved vi, hvordan man gør det, så her har vi et stort eksportpotentiale.

Verdens førende biogassektor

Igennem en årrække har den danske biogassektor positioneret sig som verdens førende. Danske virksomheder designer biogasanlæg over hele verden, udvikler og sælger komponenter til biogasproduktion, har en masse viden om, hvordan biomasse forbehandles og afgasses i biogasanlæggene. Virksomhederne er på vej op i størrelse, kompetencer og innovation ligger på et højt niveau, og eksportmarkederne er godt i gang.

I 2020 når vi op på, at Danmark afgasser 20 procent af gyllen, og samtidig er vi verdens førende med 20 procent biogas i gasnettet. Men det betyder samtidig, at vi stadig har et stort potentiale for at opsamle drivhusgasser i landbruget og udnytte gassen til at fortrænge fossile brændstoffer i energiforsyningen, industrien og transportsektoren.

Lad os bruge denne milepæl som afsæt for, at et fortsat hjemmemarked kan industrialisere og billiggøre koncepterne. Så er der grundlag for en succesrig eksportindustri. Det vil give Danmark et ekstra ben at stå på ved siden af havvindmøllerne, fjernvarmen og energibesparelserne.

Artiklen er en del af temaet Klumme.