23948sdkhjf

Tysk ordre til MHI Vestas

Havmølleproducenten brugte konferencen Wind Europe Offshore til at underskrive en aftale med tyske Parkwind.

Ordren lyder på 257 MW bestående af MHI Vestas’ V174-9.5 MW-vindmøller, som skal installeres i den tyske del af Østersøen i Arcadis Ost 1-vindmølleparken.

- Dagens offentliggørelse er et vidnesbyrd om det stærke partnerskab og tillid mellem Parkwind og MHI Vestas, da vi nu går ind i vores femte projekt sammen, siger Henrik Jensen chief sales officer hos MHI Vestas.

Udfordrende undergrundsforhold gør, at parterne ikke kan bruge et traditionelt jack up-fartøj til installationen. I stedet har man sammen med Heerema Marine Contractors udviklet en flydende installationsmetode, som vil blive brugt på projektet.

Og det er en metode, som man forventer både vil reducere installationsomkostningerne, men også at det på sigt vil åbne op for nye installationsområder med problematiske havbundsforhold.

Vindmøllerne i Arcadis Ost 1 skal efter planen være i drift i slutningen af 2022. Havmølleparken skal ligge 20 ud for Rügens kyst.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156